Bør jeg have bærbar eller stationær computer?

For 10 år siden var bærbare computere for de få, og man var næsten imponeret, når man så en person, der klaskede på tasterne på en bærbar computer i toget eller på café.

Og man skal heller ikke mange år tilbage, før den stationære computer var noget, som kun få havde – og mange måske ikke engang spåede den store fremtid. I dag er der mange, der har skiftet den stationære computer helt ud med en bærbar, og for mange er den decideret nødvendig for at få dagligdagen til at fungere. I de fleste familier har man flere computere, og det er en nødvendig del af manges hverdag.

Forskellen på bærbar og stationær

En stationær computer er en computer, hvor du tilslutter en separat skærm, tastatur og mus. Du har nok allerede regnet ud, at det kræver mere end én ledig hånd at tage en stationær computer med sig i bussen, og den kommer ikke særlig let ned i nogen form for taske. Derfor kalder man det en stationær computer – du har den typisk ét sted, og det kræver lidt tid at få den flyttet.

I en bærbar computer er der både tastatur, skærm, computer og en “touchpad”(der har samme funktioner som din mus, men er sværere at navigere med) i én enhed – og du kan næsten altid købe en skuldertaske, så den er meget let at transportere. Skærmen lukker du ned på tastaturet, så den er fint beskyttet, og meget hurtig at tage med.

Fordele og ulemper

Selv om du skal købe skærm, computer, tastatur og mus hver for sig, får du som regel mere kraft og kvalitet for pengene i en stationær computer. Det skyldes blandt andet, at der ikke skal bruges specielt mange penge på at sikre, at alle dele i computeren er små, vejer lidt og har meget lavt strømforbrug. Samtidig er der bedre mulighed for at holde computeren kold, da der er større afstand mellem komponenterne, ligesom man bedre kan fokusere på at give hver enkelt del de optimale pladsbetingelser – det er ganske enkelt en fordel med lidt luft mellem en del af komponenterne.

Til gengæld kræver den bærbare mindre plads, og den er meget lettere at transportere, så du både kan flyde med computeren i sofaen og tage den med til møder og besøg.

Efterhånden er bærbare computere også tæt på en stationær computer i kvalitet og kraft. Skal du kun bruge computeren til arbejde er den næsten altid god nok. Den største ulempe er, at touchpad’en er sværere at styre end en mus – men du kan let købe en billig mus, og der er udviklet mange, der har fokus på at være praktiske at have med i sin computertaske. Men mens en bærbar computer har generelt en lidt kortere levetid en stationære computere, og det er relativt svært selv at løse de småproblemer, der kan opstå med de indre dele.

Hvis du tit spiller krævende spil, vil det ofte være mest fornuftigt med en stationær. Især grafikkortet er langt foran dem i de gængse bærbare computere, så de grafisk tunge spil (typisk skydespil, rollespil og lignende) kører klart bedst på en stationær – medmindre du finder deu gerne giver markant mere for en bærbar computer.

Desuden er det lettere at putte ny hardware i en stationær – de fleste vælger dog at udskifte computeren helt, når computeren er for langsom. Det er dog klart en fordel, at du kun skal udskifte tastaturet, hvis det går i stykker, og ikke skal have hele computeren til reparation. Det er også med til at gøre, at du kan stole mere på stabiliteten i en stationær computer end i en bærbar. Samtidig er det for mange en fordel, at de kan opgradere computeren, men omvendt er der mange, der foretrækker at opgradere til en helt ny computer, hvor alle dele er helt nye, når computeren begynder at have problemer med at leve op til kravene.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning