3G- og 4G-dækningen i Syd- og Sønderjylland
Der er mange spændende muligheder i smartphones og mobilt bredbånd – også i den sydlige del af Jylland.
Men er du ikke tæt nok på masterne, kan de mange muligheder pludselig forvandles til, at dit fikse USB-modem eller smartphone bare er en upraktisk klods, der koster dig penge hver måned bare for at ligge og fylde. Og masterne står ikke lige tæt alle steder i området.
Derfor er det en god idé at undersøge dækningen, inden du bestiller mobilt bredbånd eller får et nyt abonnement med dataadgang. Med de mange udbydere, kan det virke som en uoverkommelig opgave at undersøge alle netværk, men der er faktisk kun tre forskellige netværk at vælge imellem. Det er nemlig kun tre netværk, der har tilladelse til at opsætte master, der kan sende almindelige 3G og 4G-signaler. De øvrige udbydere lejer sig ind på et af de store netværk.
De tre netværk er TDC, 3 og Telia og Telenor – Telia og Telenor deler master i hele Danmark på alle teknologier, og har derfor helt identisk dækning.
Analyse af dækningskortene
TDC: TDC har generelt fin dækning i meget store dele af området. Særligt mod øst er dækningen god, mens de mest markante huller generelt er i vest. Eksempelvis er der flere store problemer vest for Tønder og ud mod vandet og helt op til Bredebro – dog med god dækning i Højer. Herefter er der igen rimelig dækning, men mellem Skærbæk, Arnum og Egebæk er der generelt større problemer, mens der dog er dækning i alle tre nævne byer – dog af lidt ringere kvalitet i Skærbæk. Desuden er der der nordvest for Gram et betydeligt men dog relativt lokalt problem.
Udover disse er der en del problemer, men generelt af lidt mere lokal karakter. Blandt andet er der problemer langs østkysten på Als, ligesom der sydøst for Haderslev er problemer – særligt helt nede ved vandet omkring Kelstrup og Hejsager Strand.
Generelt er der flere problemer langs grænsen til Tyskland, ligesom der er problemer på øerne i Vesterhavet – det sydlige Rømø og det nordlige Fanø har dog rimelig dækning.
Nord for E20 er der ikke specielt mange problemer, men mellem Agerbæk og Brørup er der flere relativt lokale problemer, ligesom der er flere problemer nord for Agerbæk særligt mod Billund. Mellem Billund, Egtved og Vejle er der også en del mere eller mindre lokale huller.
Generelt har TDC fin dækning i området, men der er huller hist omkring – også flere mere lokale problemer end de nævnte, og derfor er det en god idé at kaste et nærmere blik på dækningskortet. TDC har rigtig god 4G-dækning, og nogle steder – også i yderområderne – er signalet faktisk bedre, så derfor kan det godt have særligt stor værdi for dig at have 4G ved TDC.
TDC’s netværk bruges også af Telmore, Fullrate og YouSee.
3: Vær opmærksom på, at 3’s dækningskort ikke er helt så detaljeret som de øvrige udbydere, så derfor skal der en del mere til før huller dukker op.
3 har fin 3G-dækning i området, men er klart bagest på 4G-området. De har 4G i de større byer. men der er eksempelvis ikke 4G i byer som Skærbæk, Løgumkloster, Toflund, Gram og Rødding, men i de større byer er de rimelig dækket ind, og netværket udbygges naturligvis løbende.
I 3G-nettet er der også synlige problemer. Blandt andet mellem Løgumkloster og Skærbæk, og i særdeleshed mellem Gram, Rødding og Ribe. Desuden er der problemer langs østkysten mellem Aabenraa og Haderslev – problemerne her er faktisk næsten helt indtil E45. Desuden er der problemer på store dele af østkysten øst for Christiansfeld og helt op til Kolding. Også på østkysten af Als er der problemer.
Også på det nordlige Rømø og sydlige Fanø er der problemer, ligesom der langs østkysten mellem Tønder og Skærbæk er markante problemer.
3 har generelt flere problemer nord for E20. Særligt i en stribe langs Favrskov op mod Hovborg og videre til Vesterhede. Også fra Hejnsvig til Skjoldberg og videre helt ned til Egtved og Randbøl er der ringe dækning. Til gengæld er der ret god dækning i Trekantsområdet.
Udover dette er der generelt tale om problemer af mere lokal karakter, men der er flere små lokale huller, ligesom der altså især for 3’s vedkommende ofte vil være flere problemer, der ikke er synlige på dækningskortet.
3’s netværk bruges også af Oister.
Telia og Telenor: Telia og Telenor deler samtlige master i Danmark, og har derfor i praksis identisk dækning.
Generelt har de særdeles god dækning i området – men de har også betragtelige huller. I sydvest har de generelt noget af den bedste dækning blandt udbyderne kun med meget lokale huller, men i og nord for Skærbæk er der problemer. Sydvest for Tinglev har de desuden mindre god dækning ned mod grænsen, ligesom de øst for Padborg har meget ringe dækning. vest og sydvest for Aabenraa er der desuden større problemer, ligesom der på det østlige Als er betragtelige problemer en del steder på den nordlige halvdel.
I området omkring Sommersted er der desuden store problemer. Dette gælder stort set hele området mellem Haderslev Nustrup, Jels og Christiansfeld. I eksempelvis Vojens er der dog fin dækning.
På Rømø har de rigtig fin dækning, hvilket de også har på Fanø, medmindre du er i Fanø Klitplantage. Desuden er der problemer nord for Gredstedbro omkring Store Dalum, Sejstrup, Jernved og Gølling, ligesom der er flere problemer øst for Folding.
Nord for E20 er de genrelt ringere med. Her har de problemer mellem Favrskov, Lindknud og Hovborg, ligesom der er problemer mellem Bække og Skjoldborg, og vest for Vorbasse. Selve Vorbasse har dog ganske fin dækning. Udover dette er der generelt flere lokale problemer, men af væsentligt mindre udtalt karakter.
Generelt er Telia og Telenor fint med – især i nogle områder, hvor 3 og TDC ellers netop halter, mens Telia og Telenor til gengæld også har deres egne problemer visse steder.
Telias netværk bruges også af CallMe
Telenors netværk bruges også af CBB Mobil og Bibob
Generelt om dækningen i området
Der er relativt stor forskel på dækningen, og hvor udbyderne har huller i netop dette område. Derfor er det ekstra relevant for dig, at du kaster et blik på kortene. Umiddelbart står TDC og Telia/Telenor skarpest – især hvis du lægger vægt på 4G. TDC står formentlig lidt stærkere end Telia og Telenor, men omvendt har Telia og Telenor også dækning, hvor både TDC og 3 ikke når ud, mens de til gengæld også har et par huller, som de andre umiddelbart ser ud til at have undgået.
Hvad koster abonnementerne hos de forskellige udbydere?
Udbyder | Hastighed | Data | Binding | Pris pr. mdr. |
---|