Gennemgang af Telenor

Telenor er en af de ældre udbydere af internet og mobiltelefoni i Danmark – selskabet har dog kun heddet Telenor siden 2008.

Besøg Telenors hjemmeside

Telenor er store på det skandinaviske marked generelt, og også i Danmark er de en af de markante udbydere.

I Norge går virksomhedens historie helt tilbage til 1855. På det danske marked er historien dog knap så lang. Virksomheden er i Danmark en sammensmeltning af det tidligere Cybercity og Sonofon.

Sonofon satsede primært på mobilabonnementer og blev dannet i 1991. Telenor købte sig i 2000 ind i Sonofon. Cybercitys historie går tilbage til 1995, og Cybercity blev købt af Telenor i 2005. I 2008 blev Sonofon og Cybercity “sammensmeltet” til det vi i dag kender som Telenor.

Priser hos Telenor

Vi har her samlet priser på bredbånd hos Telenor – længere nede på denne side finder du også priser på mobilt bredbånd.

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 1000/60 Mbit
(minimum: 900 / 50 Mbit)
Ingen 1494 kr. 249 kr.
(min. pris: 249 kr.)

Telenor er i den klart dyre ende af internetudbydere. Det gælder særligt på bredbåndsområdet, men også når det kommer til mobilt bredbånd og mobiltelefoni.

Telenor kan dog være interessant på grund af samlerfordele. Men skal du kun bruge ét abonnement, er Telenor sjældent det rigtige valg – og ofte kan du også finde billigere alternativer, selv om du skal have flere ydelser.

Vær også opmærksom på, at de har meget lave minimumshastigheder på bredbånd sammenlignet med de øvrige udbydere. Det betyder, du risikerer markant lavere hastighed, end det du egentlig ønsker.

Trustpilot 2,2

På Trustpilot kan brugerne anmelde produkter, de har købt. Dermed kan du få et indtryk af, hvad kunderne synes om det enkelte selskab. Man bør dog primært lægge vægt på kommentarerne, da nogle virksomheder fokuserer meget på at få de glade kunder til at anmelde, og omvendt kan et midlertidigt problem føre til for lav en score.

Telenors score på Trustpilot har haft større udsving – den har tidligere været over 6, men i dag er den mildest talt meget dårlig – Telenor rangerer blandt de absolut værste blandt internetudbyderne. Og det afspejler sig da også i anmeldelserne.

Flere har oplevet sælgere, der har lovet ting, der i kundens øjne har vist sig ikke at holde i praksis – eksempelvis omkring priser.

Flere brokker sig over dårlig kundeservice, hvor de har oplevet at få løfter om ting, der bliver gjort, men uden der sker noget – eks. sending af nyt SIM-kort og manglende opfølgning på kontakt, på trods af løfte om, at man vil vende tilbage på mail eller telefon.

Flere beskylder kundeservice for at lyve mere eller mindre bevidst, og har oplevet kontakten med kundeservice som uforskammet. En stor del af kritikken handler om enten kundeservice eller sælgere.

Der er naturligvis også glade kunder, men de er meget få. De glade kunder, der anmelder Telenor, roser både for god kundeservice og godt smertefrit produkt. Især på det seneste har disse anmeldelser dog været i kraftigt undertal, og lige nu tyder alt på, at scoren vil fortsætte kraftigt ned.

Hjemmesiden:

Det kan være svært at finde frem til informationerne på Telenors hjemmeside, men de vigtige informationer er generelt tilgængelige. Siden er generelt ret logisk bygget op, men der er af og til for mange forvirrende objekter, og det kan være svært at finde frem til specifikke informationer.

I nedenstående video viser vi, hvordan du køber mobilt bredbånd via Telenor.dk

Netværk til mobilt bredbånd:

Telenor har reelt fælles netværk med Telia. På 4G-området er alt allerede delt, og fra omkring april er det planen, at det også vil gælde for 3G-netværket. I starten af 2014 er det stort set kun Århus og København, der endnu IKKE har fælles 3G-netværk – for resten af landet er der altså delte master mellem Telia og Telenor også på 3G-området. Det betyder, at Telenor er gået fra det umiddelbart ringeste 3G-netværk til det umiddelbart stærkeste. På 4G-området halter Telenor og Telias fælles netværk dog lidt efter TDC’s

På 2G-området vil masterne også blive delt, og indtil da halter Telenor en smule efter TDC, men der er dog særdeles bred 2G-dækning. 2G giver dog kun meget lave datahastigheder, så det er kun for alvor brugbart til tale.

I nedenstående video forklarer vi, hvordan du analyserer Telenors nuværende dækningskort.

Se Telenors dækningskort

Ejerskab:

Telenor har tidligere heddet Cybercity og Sonofon i Danmark. Desuden ejer Telenor CBB Mobil og BiBoB – desuden er One Mobile ejet af CBB Mobil, og dermed indirekte af Telenor.

Teleankenævnet

Telenor havde 15 sager i Teleankenævnet i 2015. I en af disse sager fik klager delvist medhold, 6 sager fik klager ikke medhold, 6 sager blev løst via forlig, mens 2 sager blev afvist af nævnet, hvilket kan skyldes formalia, eller at det er sager af en type nævnet ikke behandler.

I 2014 var der 17 sager mod Telenor – en sag gav klager medhold, og en anden gav delvist medhold. Blandt de øvrige ente 9 sager ud med klager ikke fik medhold, 4 sager blev afvist af nævnet eller formanden, mens de to sidste sager blev løst via forlig.

I 2013 var der ligeledes 16 klager, hvor ingen af klagerne dog fik medhold. Seks sager blev afvist af formand eller nævnet, en blev løst via forlig, mens de øvrige 9 sager ikke gav medhold til klager.

Andelen af klager er ikke kritisk høj sammenlignet med andre udbydere af lignende størrelse, men omvendt burde der klart have været mulighed for at holde tallet lavere – det er dog ikke et så højt niveau, at man bør blive skræmt kun på baggrund af dette.

Forhandlere:

Telenor.dk, deres egne butikker, Expert, Føtex og Bilka.

Priser mobilt bredbånd

Udbyder
?
Hastighed
?
Data
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?

Priser bredbånd

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 1000/60 Mbit
(minimum: 900 / 50 Mbit)
Ingen 1494 kr. 249 kr.
(min. pris: 249 kr.)

Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning