Hvornår er mere end 50 Mbit fornuftigt for mig?

50 Mbit er en rigtig hurtig linje, og som regel kan du få svært ved at opnå disse hastigheder, hvis ikke der er tale om fibernet eller internet via kabel-tv.

Det er også svært at få det fulde udbytte af en hastighed på 50 Mbit, og derfor kan de fleste nøjes med en langsommere linje.

50 Mbit er i enkelte områder muligt på kobbernettet, men 50 Mbit er mest udbredt på fibernet og via kabel-tv(primært Stofa og YouSee). I vores tabeller skal du derfor være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kan få produktet – kan du få det ved en af kobberudbyderne, kan du dog som regel få det ved alle, da de bruger de samme kabler.

50 Mbit er nok til, at du kan streame HD-kvalitet fra 6-7 enheder på samme tid. 4K-kvalitet kræver omkring 25 Mbit, så du kan kun streame fra én enhed af gangen i 4K-kvalitet, men kan i så fald samtidig godt streame HD-kvalitet fra yderligere 2-3 enheder.

Spil over nettet og øvrig brug kræver generelt ikke lige så meget hastighed som streaming, og dermed vil du med 50 Mbit reelt aldrig komme i problemer med for lav hastighed som almindelig familie, medmindre du vil streame 4K-kvalitet fra flere enheder samtidig – for de fleste kan lavere hastighed også være rigeligt, men omvendt er der en del gode priser via fiber- og kabel-tv udbydere, der slet ikke tilbyder lavere hastighed.

  • ✓ Surf
  • ✓ streaming
  • ✓ 7-12 computere

Priser på 50 Mbit internet

Nedenfor finder du priser på internet, der har hastigheder på omkring 50 Mbit. Hastighederne er altså generelt tit tæt på hinanden, men der kan være forskel på udstyret og ikke mindst minimumshastigheder.

Hvis du gerne vil have det fulde ud af hastigheden, bør du tilslutte dine enheder med kabel, da en del af hastigheden går tabt, hvis dit udstyr er trådløst.

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 100/30 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1892 kr. 249 kr.
(min. pris: 1892 kr.)
Mere info 100/35 Mbit
(minimum: 5 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 2193 kr. 249 kr.
(min. pris: 2193 kr.)
Mere info 100/25 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1692 kr. 249 kr.
(min. pris: 1692 kr.)
Mere info 1000/60 Mbit
(minimum: 900 / 50 Mbit)
Ingen 1494 kr. 249 kr.
(min. pris: 249 kr.)

50 Mbit er ikke muligt overalt

Som nævnt er 50 Mbit ikke specielt udbredt. Det er især muligt i byerne via kabel-tv eller via fibernet – fibernet er også udbredt i selv små byer, og er især udbredt i områder uden kabel-tv, mens kabel-tv er mest udbredt i store og mellemstore byer. Enkelte steder er det også muligt på kobbernettet, men det er forholdsvis få steder.

Hastigheden er god for dig, der er meget kræsen, og gerne vil have superhurtigt internet – eksempelvis fordi du meget tit downloader store filer, vil se tv i den absolut bedste kvalitet fra flere computere samtidig eller bare gerne vil have en internetforbindelse, der er i den absolutte topliga.

Det kan også være det rigtige valg i den store familie, hvor flere medlemmer har høje forventninger til internettet, og skal have en hurtig linje på samme tid.

Hvornår er 50 Mbit ikke det rigtige valg

Ser du ikke videoer eller henter store filer, får du langtfra det fulde ud af 50 Mbit. Så vil du stort set ikke kunne opleve forskel på eksempelvis 20 Mbit og 50 Mbit, selv hvis du har flere computere på nettet samtidig.

Streamer du bare videoer på Youtube eller Netflix, er behovet for 50 Mbit heller ikke til stede. Du får primært det fulde udbytte af 50 Mbit i forbindelse med download, så du skal downloade store filer meget ofte, hvis du vil have det fulde ud af 50 Mbit, som virkeligheden er i dag. På sigt åbner de høje hastigheder dog naturligvis op for flere muligheder på nettet, men indtil videre får du kun sjældent fuld valuta for pengene i en 50 Mbit forbindelse – heller ikke selv om du har 3-5 computere online samtidig.

Vær også opmærksom på, at enkelte udbydere sælger 50 Mbit bredbånd med en minimumhastighed. Det er typisk på kobbernettet, men det er dog ikke mange udbydere, der sælger 50 Mbit via kobbernettet. Men det er en god idé at tjekke, om der er angivet en minimumhastighed. Ved udbydere uden minimumhastighed, bør du kunne forvente, at hastigheden er omkring det lovede. Dog kan du ved Stofa og YouSee opleve, at der i meget belastede tidsrum er en anelse langsommere hastighed end angivet, men du bør som minimum kunne forvente, at gennemsnitshastigheden du oplever er på det lovede – og at du dermed i perioder har hurtigere internet, end du betaler for.

  • 2-9 Mbit: Du får en linje, hvor du kan besøge sider på nettet, tjekke mail og netbank uden problemer. Du kan se en video i glimrende kvalitet, hvis du har mindst 4-5 Mbit. Ikke alle udbydere tilbyder hastigheder på 9 Mbit eller mindre.
  • 10-19 Mbit: Du kan sagtens se videoer og alt andet på nettet. En fin forbindelse – også hvis du har 2-3 computere på nettet samtidig.
  • 20-35 Mbit: Glimrende hastighed, hvis du har flere computere på nettet – tilstrækkeligt selv med 4-5 computere på nettet samtidig.
  • 35+ Mbit: Til den kræsne forbruger. Du skal have en del computere på nettet eller have særlige hastighedskrav, hvis du skal have det fulde ud af hastigheden.
  • Upload: Uploadhastigheden er den der står efter “/”. Hastigheden har betydning for, hvor hurtigt du kan sende ting til internettet. Det er altså eksempelvis hvis du lægger billeder og video på Facebook. Det er altid rart at kunne sende ting hurtigt til nettet, men omvendt bruger man kun sjældent og i kort tid sin upload. Især med flere computere på nettet, kan det dog være fornuftigt med minimum omkring 0,5 Mbit pr. computer i upload.

En router eller et modem er det udstyr, der sørger for, at dine computere kan komme på nettet. Med en router kan du have flere computere på nettet på samme tid, mens det kræver ekstra udstyr eller IP-adresser mec et modem.

Bredbånd kommer stort set altid med en trådløs router. Enkelte udbydere sælger i perioder bredbånd med en router eller et modem, der ikke er trådløs. Hvis du klikker “flere detaljer” i vores tabeller, står der tydeligt, hvilket udstyr der følger med.

Du kan også koble din computer op til routeren med kabel, selv om det er en trådløs router. Det nødvendige udstyr til at komme på nettet følger med i pakken, men det kan være nødvendigt for dig at investere i (længere) netværkskabler, hvis du ikke vil koble din computer til trådløst, ligesom det for meget gamle computere kan være nødvendigt at købe (trådløst) netværkskort – i reelt alle nyere computere er det dog med.

Der er principielt set tre typer internet, som vi her på siden kalder fastnet bredbånd. xDSL(også kendt som kobberkabler eller via telefonstikket), Kabel-internet(coax-nettet) og fibernet. Kabel internet og især fibernet har dog ikke lige så bred dækning, som de traditionelle typer bredbånd.

Kabel internet kommer via din kabel-tv udbyder, så derfor skal du også have et tv-abonnement ved kabel-tv udbyreden, hvis du vil have internet herfra. Ellers kan du ganske enkelt ikke få kabel internet. Stofa og YouSee er de store udbydere af kabel internet. Det er ikke alle steder, der er mulighed for kabel-tv.

Fibernet er lynhurtigt bredbånd via lyslederkabel, og det er især de danske energiselskaber, der har satset på fiberinternet. De har slået sig sammen i det fælles brand Waoo! Det er dog langtfra alle steder, man kan få Waoo!, men det er ikke forbeholdt byerne. Det kan være dyrt i etablering, da det ofte er nødvendigt med gravearbejde.

De fleste udbydere tilbyder muligheden for at få teknikerinstallation. Det betyder, at du får en tekniker ud, der sætter routeren til og sørge for at din computer er på nettet. Som regel er det dog ikke specielt svært at gøre det selv, og der følger en guide med, så du ved hvordan kablerne skal forbindes mellem computere, væg og router.

I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt, at der kommer en tekniker forbi. Det er især tilfældet, hvis der ikke har været internet på bopælen før af samme type, som der er bestilt. Med traditionelt bredbånd er det efterhånden en sjældenhed, mens det er meget almindeligt for fiberinternet(eks. Waoo), der endnu ikke er specielt udbredt blandt private.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning