Bredbånd i Randers

Hvis du er fra Randers og søger bredbånd, kan du glæde dig over, at udbyderne tilbyder borgere fra Randers fine muligheder for fornuftige bredbåndsforbindelser.

Selvom der i Randers er fornuftige forbindelser, er det alligevel klogt, at du sætter dig ind i dine muligheder, inden du springer ud i et køb – der kan godt være penge at spare, hvis man ser sig for og er bevidst om mulighederne.

Har du eksempelvis gjort det klart for dig selv, hvor høj hastighed du sigter efter? Og ved du, hvad du har lyst til at betale for forbindelsen? Sidder du med store spørgsmålstegn i øjnene, er du kommet til det rette sted.

Vi har her på siden, opsat nogle forslag som du kan tage med i dine overvejelser, i jagten på den forbindelse der passer perfekt til dig og dine behov.

Hurtigt internet koster kassen… eller hvad?

Man kan godt blive forvirret over alle de priser og hastigheder, der efterhånden er at vælge imellem – og det er helt forståeligt, hvis du tænker om internettet behøver at være dyrt for at være godt. Men du behøver ikke poste mange hundrede kroner i en god forbindelse hver måned. Herunder kan du se en tabel med eksempler på bredbåndsforbindelser fra forskellige udbydere, og som du kan se, så varierer priserne meget. Alle udbydere har naturligvis flere forskellige hastigheder at vælge mellem.

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 100/30 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1892 kr. 249 kr.
(min. pris: 1892 kr.)
Mere info 100/35 Mbit
(minimum: 5 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 2193 kr. 249 kr.
(min. pris: 2193 kr.)
Mere info 100/25 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1692 kr. 249 kr.
(min. pris: 1692 kr.)

Hvilken forbindelse skal jeg vælge?

Det er et rigtig godt spørgsmål, hvor svaret afhænger helt af, hvem du er som person, og hvilke behov du skal have opfyldt. Sidder du for eksempel og leder efter internet til hele familien, så har du brug for en helt anden forbindelse, end den studerende har. Men lige meget hvem du er, så har vi her på siden nogle gode råd, så du ikke ender med at betale for mere internet, end du reelt har brug for.

Skal du have en fornuftig forbindelse, der kan klare internet til både mor, far og børn uanset alder, så anbefaler vi, at du går efter en forbindelse på omkring 20 Mbit, da en hastighed af denne kaliber snildt kan klare streaming af TV på flere computere samtidigt, eller eksempelvis en relativt tung download. Har i fire computere eller mere online på samme tid, der alle laver nogenlunde krævende ting, bør I dog overveje hurtigere hastigheder på omkring 30 Mbit.

Er du derimod studerende, der bor alene eller deler lejlighed med en anden, så anbefaler vi at se på en forbindelse omkring de 10-12 Mbit, da dette sagtens kan håndtere et alment internetforbrug for en eller to personer – også selv om der streames.

Er du pendler, så er det måske den mobile bredbåndsløsning, der er den bedste løsning for dig. For at blive helt sikker på dit valg, kan du tag et kig på vores guide til at vælge det helt rigtige bredbånd efter personligt behov.

Har jeg flere muligheder at vælge imellem?

Det kan du tro! Umiddelbart har du fire løsninger at vælge imellem, som alle kan give mening i Randers: xDSL, kabel, fibernet eller mobilt bredbånd.

Men hvad er så den egentlige forskel på forbindelserne? Hvis du læser videre, præsenterer vi de forskellige løsninger for dig med både deres fordele og ulemper.

Den traditionelle – xDSL

Ud af de bredbåndsteknologier, der eksisterer i Danmark, er xDSL den der regnes for den traditionelle. Denne forbindelse kører på kobbernettet, som du måske i daglig tale har hørt omtalt som internet gennem telefonstikket.

Med xDSL får du som forbruger en stabil forbindelse, der i første omgang giver dig internet uden TV. Din udbyder giver dig dog ofte muligheden for at købe det til. En fordel ved denne løsning er, at mange xDSL-udbydere går meget op i at tilbyde et bredt udvalg af kanaler til billige penge, men det kan dog være svært af få helt så komplette pakker, som man kan via eksempelvis kabel-tv.

En ulempe er dog, at TV og internet kører samtidig over en xDSL-løsning, og derfor påvirker tv’et hastigheden – hvert tændt tv-boks tager omkring 4 Mbit, og der skal være en boks pr. tv. Derudover skal du også være klar over, at hastighederne på en xDSL-løsning ikke er garanterede, men at udbyderen dog forpligter sig til at levere en på forhånd angivet minimumshastighed, som du vil se, når du læser, det der står med småt.

I nedenstående tabel har vi gjort det nemt for dig at overskue, hvilke minimumshastigheder de forskellige udbydere leverer, og hvad priserne er. Normalt vil hastigheden være meget tæt på den markedsførte hastighed, men det er altså også en god idé at skule til minimumhastighederne.

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 100/30 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1892 kr. 249 kr.
(min. pris: 1892 kr.)
Mere info 150/30 Mbit
(minimum: 100 / 20 Mbit)
6 mdr. 2492 kr. 349 kr.
(min. pris: 2492 kr.)

Den stabile – Bredbånd over kabelnettet

Hvis du overvejer bredbånd over kabelnettet, skal du være opmærksom på, at det kræver, at du også køber kabel-tv ved den udbyder, som du er interesseret i. Hvis du allerede har kabel-tv, kan din nuværende udbyder næsten altid tilbyde dig en nem internetløsning. Men det er alligevel en god idé at undersøge, om din nuværende udbyder er den leverandør, der kan tilbyde dig den mest økonomiske eller fordelagtige løsning.

Fordelene ved kabel-tv og internet i én pakke fra den samme udbyder er, at priserne ofte vil være billigere end TV og internet fra to forskellige firmaer. Det er også værd at bemærke, at der med denne løsning ikke opstår forstyrrelser på signalet, når internet og TV benyttes på samme tid, som det er tilfældet med xDSL-løsningen. Til gengæld kan hastigheden i visse perioder af døgnet være langsommere på grund af spidsbelastning. Som regel vil man dog ikke opleve dette, og i så fald bør man på andre tidspunkter af dagen have højere hastigheden end annonceret, da en aftale med Forbrugerombudsmanden gør, at kabel-tv udbyderne skal levere en gennemsnitshastighed på bredbånd, der svarer til det, de har solgt til forbrugeren.

En anden ulempe er, at der kan være en relativt stor forskel på, hvilke kanaler de forskellige firmaer udbyder, og ikke mindst på prisen for din samlede pakke. Det er altså ret vigtigt, at du som forbruger tænker over dit behov, inden du bestiller, og ofte passer det især til de personer, der gerne vil have meget store og samlede tv-pakker.

Bemærk at tv gennem antenneforening er kabel-tv, og antenneforeningen typisk samarbejder med en af udbyderne – ofte Dansk Kabel TV og Stofa.

Nedenfor har vi samlet en tabel med priser på internet via kabel-tv.

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 30/30 Mbit
1 mdr. 1853 kr. 259 kr.
(min. pris: 558 kr.)
Mere info 50/10 Mbit
(minimum: 35 / 5 Mbit)
6 mdr. 2072 kr. 279 kr.
(min. pris: 2072 kr.)
Mere info 300/50 Mbit
1 mdr. 2513 kr. 369 kr.
(min. pris: 668 kr.)

Den lynhurtige – Fiberbredbånd

Til forskel fra andet internet, eksempelvis det der kører på kobberkabler, så leveres fiberbredbånd helt ind til din husstand gennem lyslederkabler – det er altså det der menes, når man taler om fibernettet. Fibernettet i Randers udbydes i skrivende stund af Waoo! gennem Verdo, hvilket dækker over Randers El-net.

Som en fordel i forhold til de andre forbindelser, så beholder fibersignalet altid sin fulde kraft, også over store afstande. Som det sås ovenfor, så giver de selskaber, der tilbyder internet gennem kobberkabler, ikke nogen garanti for at du opnår den hastighed, som du betaler for. Men når du bestiller en fiberforbindelse på 30 Mbit, så får du også 30 Mbit – og det er garanteret!

Alt er dog ikke rosenrødt. Fiberbredbåndet har også den ulempe, at det endnu ikke er 100 procent landsdækkende. For den almene forbruger kan fiber godt virke som en overvældende løsning, idet at fibernettet udbyder langt højere hastigheder, end en almindelig husholdning egentlig har brug for. Dette giver dog forbrugeren en utrolig stabil og god forbindelse for pengene, der reelt overskrider langt de flestes behov, men priserne er omvendt også lavere pr. Mbit, så af og til kan det stadig være en økonomisk fornuftig løsning – især for familier. Oprettelsen kan dog være i den dyre ende, hvis der ikke tidligere har været oprettet fiberforbindelse på din adresse – også selv om fiberkablerne altså er klar, der hvor du bor.

I forhold til fibernet i Randers og omegn, viser Erhvervsstyrelsens dækningsundersøgelse fra 2013, at dækningen i Randers-området endnu er meget sporadisk med alt fra 1-60 % dækning, alt efter hvor du bor. Inden du træffer et valg, kan det derfor være en rigtig god idé at tjekke gennem Waoo!, om du i din specifikke husstand har mulighed for at få fibernet eller ej.

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 200/200 Mbit
6 mdr. 1595 kr. 319 kr.
(min. pris: 1595 kr.)

Den mobile – Bredbånd du kan tage med

bruger du bare ikke internettet ret meget eller er hastighederne via de normale forbindelser meget lave, der hvor du bor, så er mobilt bredbånd måske noget for dig. Her modtager du signal fra det trådløse 3G og 4G via et USB-stik med et indbygget modem, som du kan sætte i computeren og tage med dig over alt.

Når du overvejer mobilt bredbånd, skal du være klar over, at der kan være store forskelle på, hvor godt du er dækket ind forskellige steder i landet. I de større byer er der generelt rigtig god dækning med 3G, mens der endnu kan være huller i 4G-dækningen også i byerne, selv om Randers er rimeligt dækket ind. I øjeblikket deles det mobile bredbånd af tre netværk: TDC, Telenor/Telia og 3, som de mindre udbydere lejer sig ind hos eller ejes af. Der er små forskelle på Telia og Telenors dækning, men de deler 3G og 4G-master, som er de eneste der kan give ordentlig hastighed til almindelig surf, og derfor er deres dækning i praksis den samme.

Hvorvidt disse dækker optimalt i netop dit område er ikke sikkert. Hvis du er tilfreds med hastighed og service ved din nuværende telefonudbyder kan det være en idé at undersøge, om de også tilbyder mobilt bredbånd, da denne løsning oftest vil kunne spare dig penge og sikre dig en god forbindelse. Vi har tidligere lavet en analyse over dækning i Randers, som du kan læse for at blive klogere på, hvor godt du er dækket ind.

Nedenfor kan du selv klikke ind på dækningskort fra de udbydere, som du er interesseret i.

Udbyder Netværk Link til dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text 3 Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor eller TDC* Se dækningskort
some_text 3 Se dækningskort
some_text Net1 (CDMA)
(Kun med trådløs router**)
Se dækningskort

Flere udbydere kræver ekstra månedspris, hvis du vil have 4G-adgang - husk at også dit udstyr skal understøtte 4G. Alle udbydere kan i udgangspunktet tilbyde 4G.
* Hos Mobilic kan du vælge enten TDC's eller Telias netværk, men har kun adgang til ét af gangen. 10 GB 3G mobilt bredbånd er dog kun tilgængeligt på TDC's netværk.
** Net1 kører på en anden teknologi, der dækker bredere med med lavere hastighed. Teknologien bruges ikke til mobiltelefoni i Danmark. Det bliver kun solgt med trådløs router.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning