3G og 4G-dækningen i København

Der er naturligvis mange master i København til mobilt bredbånd og data på smartphones – men der er også huller

Dækningen er vigtigt, når det kommer til mobilt bredbånd – især hvis man både vil kunne bruge det hos venner, på caféer og på studiet eller arbejdet. Det er samme signaler du bruger til smartphones og mobilt bredbånd – normalt har udstyr til mobilt bredbånd dog lidt lettere ved at fange signal end telefoner, da antennerne typisk er af bedre kvalitet.

I Danmark er der fire netværksleverandører, og i byerne er der mulighed for skyhøje hastigheder på op mod 80 Mbit, men det er kun TDC og Telia, der tilbyder så hurtige hastigheder, og de oplyser i øvrigt selv, at man ikke skal forvente mere end maksimalt 30-40 Mbit i praksis. Længere nede på siden finder du links til udbydernes dækningskort.

Vær opmærksom på, at dækningskortene kun er vejledende. Eksempelvis tager de ikke højde for overbelastning, når der er rigtig mange på nettet, så du kan opleve, at hastigheden er ringere end angivet – især på de tidspunkter, hvor folk generelt bruger tid på mobilnettet.

Analyse af dækningskortene

Telia og Telenor deler 3G og 4G master i hele Danmark.

De har også generelt ganske solid dækning i København, uden de helt store problemer. Der er dog enkelte områder med mindre god dækning og småproblemer, primært hvis du er indendørs. Blandt andet det østlige og nordlige Frederiksberg har mindre god dækning, og det gælder reelt helt op til området omkring Brønshøj. Også flere steder på Amager er der problemer – blandt andet øst for DR Byen og dele af Islands Brygge. Især Refshaleøen har dækningsproblemer, men også det Sundbyvester er blandt andet ramt.

Bevæger du dig længere ud, er der også problemer i store dele af Hellerup og Gentofte området, selv om der omvendt også er solid dækning de fleste steder. Generelt er der en del lokale problemer, og det er derfor en rigtigt god idé at kaste et nærmere blik på dækningskortet.

Se Telias dækningskort

Se Telenors dækningskort

TDC har generelt glimrende hastigheder i det indre København, og de fleste steder bør du forvente rigtigt fine hastigheder og stabilt signal.

Særligt indenfor motorring 2 og på det nordlige Amager er der rigtigt gode hastigheder på både 3G og 4G-netværket. Herefter begynder der at være lidt mindre solid dækning, men der er ikke store huller indenfor motorring 4. Eneste undtagelse er hullerne på det sydvestlige Amager, som alle udbyderne har, ligesom de også har lidt lokale huller af betydning på det centrale Amager og i dele af Sundbyvester, men du vil uden for ring 3 også enkelte steder opleve hastigheder indendørs, der kan være for lave til eksempelvis streaming af video, men de fleste steder bør du kunne forvente 4 Mbit eller mere.

Blandt andet Brøndby har mindre problemer, men også det sydlige Valby har problemer med dækningen. Generelt bør du ikke opleve ikke at kunne fange signal, hvis du er nogenlunde centralt i København – kommer du ud på den anden side af ring 2, begynder du dog at gøre klogt i at kaste et nærmere blik på dækningskortet, og uden for ring 4 begynder der for alvor at være flere større lokale problemer.

Se TDC’s dækningskort

3 har generelt rigtigt fin dækning i det meste af København. Deres mest markante problemer er på det sydvestlige Amager. Udover dette er der også problemer omkring Charlottenlund og Bakken.

Derudover vidner dækningskortet ikke om mange større problemer, men omvendt er der en hel del meget lokale småproblemer, men dækningskortet tyder alt i alt på rigtigt fin dækning i København.

Se 3’s dækningskort

Se 3’s dækningskort ved Oister

Læs mere om dækning

Se dækningskortene

Nedenfor har vi samlet links til udvalgte udbyderes dækningskort, ligesom vi har skrevet, hvilket netværk de enkelte udbydere bruger, så du ikke behøver undersøge det samme dækningskort flere gange.

Udbyder Netværk Link til dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text 3 Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor eller TDC* Se dækningskort
some_text 3 Se dækningskort
some_text Net1 (CDMA)
(Kun med trådløs router**)
Se dækningskort

Flere udbydere kræver ekstra månedspris, hvis du vil have 4G-adgang - husk at også dit udstyr skal understøtte 4G. Alle udbydere kan i udgangspunktet tilbyde 4G.
* Hos Mobilic kan du vælge enten TDC's eller Telias netværk, men har kun adgang til ét af gangen. 10 GB 3G mobilt bredbånd er dog kun tilgængeligt på TDC's netværk.
** Net1 kører på en anden teknologi, der dækker bredere med med lavere hastighed. Teknologien bruges ikke til mobiltelefoni i Danmark. Det bliver kun solgt med trådløs router.

Generelt

Alle udbyderne har solid dækning i København. Umiddelbart tyder kortene på, at 3 står stærkest, men de er tæt forfulgt af TDC, mens Telia og Telenor ser ud til at halte lidt efter. I praksis kan ting som spidsbelastning dog havde betydning, og målinger har tidligere vist, at TDC er forrest i Københavnsområdet, med Telia og Telenors fælles netværk på andenpladsen. Undersøgelsen er finansieret af TDC men foretaget af Teknisk Institut, og den tyder altså på, at virkeligheden i København er mere nuanceret, end kortene tyder på.

Priser på mobilt bredbånd

Udbyder
?
Hastighed
?
Data
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 17-71 Mbit
(Netværk: TDC)
3 GB Ingen 892 kr. 49 kr.
(min. pris: 647 kr.)

Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning