Højere priser på teleydelser
TDC må fremover hæve konkurrenternes priser for bredbånd – priserne kan meget vel stige for forbrugerne.
Erhvervsstyrelsen har i dag offentliggjort, at man har vurderet WACC – Weighted Average Cost of Capital. Det er med til at fastsætte de priser, som primært TDC maksimalt må tage fra konkurrenter, der vil bruge deres teleinfrastruktur.
Værdierne er nu øget, og det betyder, at TDC fremover må hæve engropriserne. En af grundene som Erhvervsstyrelsen lægger op til, er at investeringsniveauet i Danmark, ligesom i det øvrige Euopra, har været mindre de seneste år.
– Fastsættes WACC for lavt, er det ikke attraktivt at investere, og det hæmmer udrulningen af højhastighedsbredbånd. Ved revisionen af WACC har styrelsen endvidere haft fokus på at understøtte et stabilt og transparent investeringsmiljø for markedsaktørerne, skriver Erhvervsstyrelsen på deres hjemmeside i forbindelse med offentliggørelsen.
Kan betyde dyrere abonnement
Det skal dog fortsat sikres fra TDC’s side, at konkurrenter kan konkurrere med TDC’s egne priser.
Det virker logisk, at flere udbydere vil lade forbrugerne betale for de prisstigner, TDC givetvis vil lade blive ført ud i livet.
Eksempler på prisændringerne er også offentliggjort, og det kan tyde på prisstigninger på omkring 10 kroner for bredbånd via kobbernettet, og mindst det samme for fiberen, hvis det i sidste ende bliver forbrugerne, der kommer til at betale. Der kan også kræves mere for brug af mobilnettet. På mobilnettet er der dog også konkurrenter, der har åbnet for nettene.
De nye takster gælder fra 1. Januar 2018.
Ændringen kommer samtidig med, der er en kraftigere forventning om at ændre på Teleforliget, som mange kritiserer for at være forældet.