Tjekditnet.dk hjælper med at finde teknologier

Tjekditnet.dk har i dag åbnet for brugerne.

På siden kan man blandt andet indtaste sin adresse, og derved finde ud af, hvilke teknologier, der er tilgængelige på adressen.

Siden skal både gøre det lettere for forbrugere at finde frem til deres muligheder, ligesom kommuner kan bruge den til at afklare behovet for en indsats på området.

– Tjekditnet.dk giver forbrugere og virksomheder overblik over, hvilken bredbåndshastighed, de har adgang til på deres specifikke adresse. Det gør det nemt for forbrugere og virksomheder at vælge den leverandør, der kan tilbyde den bedste bredbåndsdækning lige netop hos dem, siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse.

Skal gavne områder med ringe dækning

Siden har ikke fokus på priser, ligesom alle teknologier ikke er med, men den skal altså heller ikke kun ses som et værktøj for forbrugere, der afsøger de eksisterende muligheder.

– Samtidig giver de nye værktøjer på tjekditnet.dk forbrugere, virksomheder og kommuner et bedre grundlag for at spille en aktiv rolle i forhold til at efterspørge bedre bredbåndsdækning i deres lokalområde. Det kan fx være i situationer, hvor flere husstande ønsker at samle deres efterspørgsel, som man har set en række steder i landet, siger Henrik Sass Larsen.

Siden har primært fokus på bredbånd via fiber, kobber og kabel-tv. Der er dog også mere alternative muligheder for folk, der bor i områder med dårlig dækning på disse teknologier, og disse muligheder kan du læse mere om i vores guide til at afdække mulighederne.

Til sommer vil der også komme kortlægning af dækningen til mobilt bredbånd og tale på mobilen.

Det er ifølge pressemeddelelsen første gang i international sammenhæng, at der laves en så detaljeret digital kortlægning i et land.

Mere viden

Læs mere om Tjekditnet.dk

Besøg Tjektditnet.dk

Læs pressemeddelsen på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside

Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning