Svar fra Bredbåndsmatch (fastnet)
Her på siden ser du anbefalede abonnementer ud fra de oplysninger, du har givet os.
Du kan i mailen læse nærmere om, hvorfor det lige netop er disse abonnementer, vi fremhæver, og hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige udbydere og hastigheder.
Hvis du gerne vil se flere priser på internet, kan du også bruge vores udvidede prissammenligning.
Hvis noget er uklart for dig her eller på mailen, er du altid velkommen til at svare på den mail, du har modtaget fra os – så svarer vi dig hurtigst muligt.
Vi håber, du har fået noget ud af vores svar. Du er meget velkommen til at dele din oplevelse (positiv eller negativ)
på Trustpilot
Anbefalede abonnementer ud fra dine oplysninger
- 2-9 Mbit: Du får en linje, hvor du kan besøge sider på nettet, tjekke mail og netbank uden problemer. Du kan se en video i glimrende kvalitet, hvis du har mindst 4-5 Mbit. Ikke alle udbydere tilbyder hastigheder på 9 Mbit eller mindre.
- 10-19 Mbit: Du kan sagtens se videoer og alt andet på nettet. En fin forbindelse – også hvis du har 2-3 computere på nettet samtidig.
- 20-35 Mbit: Glimrende hastighed, hvis du har flere computere på nettet – tilstrækkeligt selv med 4-5 computere på nettet samtidig.
- 35+ Mbit: Til den kræsne forbruger. Du skal have en del computere på nettet eller have særlige hastighedskrav, hvis du skal have det fulde ud af hastigheden.
- Upload: Uploadhastigheden er den der står efter “/”. Hastigheden har betydning for, hvor hurtigt du kan sende ting til internettet. Det er altså eksempelvis hvis du lægger billeder og video på Facebook. Det er altid rart at kunne sende ting hurtigt til nettet, men omvendt bruger man kun sjældent og i kort tid sin upload. Især med flere computere på nettet, kan det dog være fornuftigt med minimum omkring 0,5 Mbit pr. computer i upload.
Mere viden om hastigheder
En router eller et modem er det udstyr, der sørger for, at dine computere kan komme på nettet. Med en router kan du have flere computere på nettet på samme tid, mens det kræver ekstra udstyr eller IP-adresser mec et modem.
Bredbånd kommer stort set altid med en trådløs router. Enkelte udbydere sælger i perioder bredbånd med en router eller et modem, der ikke er trådløs. Hvis du klikker “flere detaljer” i vores tabeller, står der tydeligt, hvilket udstyr der følger med.
Du kan også koble din computer op til routeren med kabel, selv om det er en trådløs router. Det nødvendige udstyr til at komme på nettet følger med i pakken, men det kan være nødvendigt for dig at investere i (længere) netværkskabler, hvis du ikke vil koble din computer til trådløst, ligesom det for meget gamle computere kan være nødvendigt at købe (trådløst) netværkskort – i reelt alle nyere computere er det dog med.
Der er principielt set tre typer internet, som vi her på siden kalder fastnet bredbånd. xDSL(også kendt som kobberkabler eller via telefonstikket), Kabel-internet(coax-nettet) og fibernet. Kabel internet og især fibernet har dog ikke lige så bred dækning, som de traditionelle typer bredbånd.
Kabel internet kommer via din kabel-tv udbyder, så derfor skal du også have et tv-abonnement ved kabel-tv udbyreden, hvis du vil have internet herfra. Ellers kan du ganske enkelt ikke få kabel internet. Stofa og YouSee er de store udbydere af kabel internet. Det er ikke alle steder, der er mulighed for kabel-tv.
Fibernet er lynhurtigt bredbånd via lyslederkabel, og det er især de danske energiselskaber, der har satset på fiberinternet. De har slået sig sammen i det fælles brand Waoo! Det er dog langtfra alle steder, man kan få Waoo!, men det er ikke forbeholdt byerne. Det kan være dyrt i etablering, da det ofte er nødvendigt med gravearbejde.
De fleste udbydere tilbyder muligheden for at få teknikerinstallation. Det betyder, at du får en tekniker ud, der sætter routeren til og sørge for at din computer er på nettet. Som regel er det dog ikke specielt svært at gøre det selv, og der følger en guide med, så du ved hvordan kablerne skal forbindes mellem computere, væg og router.
I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt, at der kommer en tekniker forbi. Det er især tilfældet, hvis der ikke har været internet på bopælen før af samme type, som der er bestilt. Med traditionelt bredbånd er det efterhånden en sjældenhed, mens det er meget almindeligt for fiberinternet(eks. Waoo), der endnu ikke er specielt udbredt blandt private.