Sådan fjerner du en ven på Facebook

Det er let at blive venner med folk på Facebook, og nogle gange går det også for hurtigt.

Pludselig er man venner med en masse, som man egentlig ikke har lyst til at dele sit privatliv med eller også har man mistet kontakten, og ser derfor ingen grund til at bevare det formelle venskab på Facebook.

Vil du fjerne en ven på Facebook skal du dog bare gå ind på vennens side. Til højre for navnet er der tre grå knapper – den ene af dem hedder venner. Holder du markøren over den knap, vil du nederst finde muligheden “fjern ven”. Når du har trykket på den knap, er I ikke længere venner.

Personen vil ikke få at vide, at du har fjernet ham eller hende – du vil dog ikke længere være på hans eller hendes venneliste, hvilket personen naturligvis kan opdage en dag, ligesom det vil se lidt spøjst ud, hvis du en dag fortryder og tilføjer vedkommende igen.

Du kan også fjerne venner ved at gå ind på din samlede venneoversigt, hvis du vil lave en mere grundig oprydning. Her holder du først musen over navnet på personen, du vil fjerne, og herefter over “Venner” ikonet, hvorefter du får muligheden for at trykke “fjern ven”.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning