xDSL bredbånd – bredbånd via kobbernettet
Der er flere måder, man kan modtage bredbånd på, men xDSL-teknologien er den, vi normalt betegner som den “traditionelle” måde.
Der er flere navne, som reelt dækker over det samme: xDSL er en bred betegnelse for det internet, der i Danmark kommer via kobbernettet. Nogle kalder det også bredbånd via telefonstikket, ligesom andre personer vælger bare at kalde det DSL-teknologi.
ADSL og ISDN er begge teknologier, der hører ind under xDSL teknologien som fælles betegnelse, men i dag er det nyere udviklinger af teknologien, som udbyderne bruger.
Selv om nogle kalder det bredbånd via telefonstikket, bliver din fastnet telefon ikke blokeret, når du er på nettet.
Alternativerne til xDSL bredbånd er især fibernet og bredbånd via kabel tv/coaxnettet (kræver abonnement ved kabel-tv udbyderen/antenneforeningen). Derudover kan man også få bredbånd trådløst typisk via enten mobilt bredbånd eller satellit internet.
Priser på bredbånd via xDSL-teknologier
Udbyder | Hastighed | Binding | Pris 6 mdr. | Pris pr. mdr. | Gå til udbyder |
---|---|---|---|---|---|
DanskNet Mere info | 100/30 Mbit (minimum: 10 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. | 1892 kr. | 249 kr. | Se tilbud (min. pris: 1892 kr.) |
Kviknet Mere info | 100/35 Mbit (minimum: 5 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. | 2193 kr. | 249 kr. | Se tilbud (min. pris: 2193 kr.) |
Hiper Mere info | 100/25 Mbit (minimum: 10 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. | 1692 kr. | 249 kr. | Se tilbud (min. pris: 1692 kr.) |
YouSee Mere info | 150/30 Mbit (minimum: 100 / 20 Mbit) |
6 mdr. | 2492 kr. | 349 kr. | Se tilbud (min. pris: 2492 kr.) |
Hvilke hastigheder får man via xDSL-forbindelser i Danmark?
Helt generelt sidder TDC reelt på alt kobberet i Danmark, der bliver brugt til xDSL-forbindelser. Det betyder flere ting, men helt centralt er det, at de mindre udbydere lejer sig ind på TDC’s kabler. Det betyder, at du normalt ikke vil opleve specielt store forskelle på de hastigheder, udbyderne kan tilbyde via xDSL-teknologien. Det betyder dog ikke, at du som TDC-kunde har bedre adgang til kablerne, end du har ved de øvrige selskaber.
xDSL er generelt den teknologi, som man oftest må bruge i yderområder, men mange steder kan man selv via kobbernettet ikke få ret gode hastigheder. Det kan især skyldes to ting: dårlig kvalitet på kobberet i området eller for stor afstand til nærmeste ”central” – centralerne er placeret overalt i landet, og er der ikke en inden for relativt få kilometer, kan det betyde ret lave hastigheder.
I byerne og også i mange mindre byer, kan man ofte få enten kabel-tv eller fibernet. Fibernet giver markant hurtigere internet end xDSL, og er man en familie får man ofte mere for pengene her. Man kan også få bredbånd via kabel-tv, og her er priserne for bredbånd ofte temmeligt gode. Det er også med til at gøre, at der kan være områder i byerne, hvor kabel-tv udbyderne sidder så tungt på bredbåndsmarkedet, at TDC’s kobbernetværk i området har ret lav prioritet med relativt lave hastigheder til følge – de fleste steder i byerne bør man dog via kobbernetværket kunne få fornuftige hastigheder, der er gode nok til selv større familier.
Ulemper ved xDSL
xDSL har sammenlignet med bredbånd via kabel-tv og især fibernet flere ulemper.
En af ulemperne er minimumhastighederne. Udbyderne garanterer således ikke, at du får den hastighed, du rent faktisk betaler for. Det skyldes blandt andet, at det kan være svært for udbyderne at vide præcis, hvilken hastighed du reelt kan få. Tidligere brugte udbyderne derfor ”op til” som betegnelse inden hastighederne, men forbrugerombudsmanden har sammen med udbyderne indgået en aftale om, at udbyderne skal bruge minimumhastigheder, og disse er du altså garanteret, når du har bredbånd via xDSL.
Til sammenligning har du via fibernet hastighedsgaranti, mens du med bredbånd via kabel-tv er sikret, at den gennemsnitlige hastighed, du modtager, svarer til det, du betaler for. Det betyder dog også, at hastigheden kan være lavere, når der er mange brugere på nettet via kabel-tv – til gengæld bør der også være andre tidspunkter, hvor hastigheden er højere end det, du betaler for.
En anden ulempe ved internet via kobberkablerne er, at uploadhastigheden ofte er ret lav. På fibernet er den typisk lige så høj som downloadhastigheden, mens den via kabel-tv også generelt er markant højere. Uploadhastigheden er den hastighed, du bruger, når du lægger ting op på nettet. Det kan være billeder eller video på de sociale medier, synkronisering af filer og lignende. For de fleste almindelige forbrugere betyder dette ikke det store, da man kun sjældent bruger hastigheden, men for enkelte brugere kan det være en ret stor ulempe.
Spiller du spil over nettet, skal du også være opmærksom på, at svartiderne kan være ret høje, hvis du har de hurtigste forbindelser via xDSL, da man ”presser” teknologien hårdt. Det er ingen gene, når man surfer på nettet, men hvis man spiller en del spil, hvor hurtige reaktioner er vigtigt, bør man faktisk IKKE købe det absolut hurtigste internet via kobberkablerne.