Opposition vil se på Teleforliget fra 1999
Teleforliget fra 1999 har været under meget kritik, og nu ønsker flere partier at ændre på det.
Forliget passer nemlig ikke med det offentlige Danmark, hvor e-mail og Nem-ID gør det nødvendigt med internet for mange. Det skriver Politiken.
Regeringen præsterende tidligere i år et udspil, der skal sikre bredbånd og ordentlige hastigheder, men det er ikke tilstrækkeligt mener flere partier i oppositionen.
– Hvis vi i Folketinget mener, vi har løst problemerne på teleområdet frem til 2020, så er det ikke det indtryk, borgerne giver os, når vi er ude i udkantsområderne. Mange steder kan de ikke bruge deres mobiltelefoner eller komme på internettet, og det er vi nødt til at forholde os til, siger formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer Hans Christian Schmidt (V) til Politiken.
Også de Konservative mener, at Teleforliget bør ændres, da det ikke passer til muligheder og væksten på det digitale område i dag. Lars Barfoed påpeger overfor Politiken, at Danmark på World Economic Forums liste over landes it-parathed er faldet fra en førsteplads i 2009 til en 8. plads i dag.
– Vi skal have et investeringsniveau i bredbånd i Danmark, der løfter sig op i en anden skala end der, hvor vi er i øjeblikket. Digitaliseringen er i gang, så nu handler det om at bringe Danmark videre ind i højhastighedssamfundet, siger han til Politiken.
– Der er ikke nogen private virksomheder, der har lyst til at investere i ny teknologi i udkantsområderne, fordi det er meget dyrt, og fordi der er langt mellem kunderne.Michael Jensen, Aalborg Universitet til Politiken.
Også Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønsker forliget ændret.
Stort ønske om ændringer blandt udbydere
Også internetudbyderne har flere gange tidligere meldt ud, at de ønsker, at der sker ændringer med Teleforliget – blandt andet for at kunne sikre større konkurrence med TDC, der sidder tungt på kobbernetværket.
Samtidig er forliget også bygget på, at udrulning af bredbånd sker efter markedskræfterne, og det betyder, at hastighederne ofte er lave i tyndere befolkede områder.
– Der er ikke nogen private virksomheder, der har lyst til at investere i ny teknologi i udkantsområderne, fordi det er meget dyrt, og fordi der er langt mellem kunderne. I stedet sker der lige nu en blodig kamp om kunderne i byerne – kunder, som i forvejen har gode netforbindelser, siger Michael Jensen, der er leder af Center for Netværksplanlægning ved Aalborg Universitet.
Han mener ikke, det var muligt at forudsige udviklingen, da det nuværende forlig blev lavet for 14 år siden, og han mener derfor ikke forliget i tilstrækkelig grad understøtter udrulning af fiber i yderområder.
Regeringen ønsker ikke at ændre Teleforliget
Erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), oplyser overfor Politiken i en mail, at han ikke ser hindringer for at opnå målene om bedre bredbåndsdækning.
Jeg mener ikke, at teleforliget står i vejen for at nå vores målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med en downloadhastighed på mindst 100 megabit/sekund og en uploadhastighed på 30 megabit/sekund i 2020. Når det så er sagt, drøfter jeg selvfølgelig altid gerne, om der er behov for nye konkrete initiativer for at fremme udbygningen af den digitale infrastruktur, skriver han til Politiken.
Mere viden
Læs Politikens nyhed: ”Oppositionen kræver nyt teleforlig“
Læs vores nyhed om regeringens oprindelige bredbåndsudspil fra marts
