2013 indtil nu – 4G og netværkssammenlægning
I slutningen af 2012 så vi spændte frem mod 2013. TDC-selskaberne var netop blevet kogt ned til færre, og samtidig var Telenor og Telia godt på vej til at ville slå deres netværk sammen.
Siden har Telia og Telenor fået delt deres 4G-master, mens 3G-delingen stadig ikke er nået særligt langt. Seneste udmelding er, at det endnu kun er gennemført for Aalborg og det vestlige Lolland. Til gengæld virker det til de fleste skridt er taget sikkert og uden større gnidninger, og vi betragter stadig den kommende 3G-sammenlægning, som noget af det mest spændende, der er på vej netop nu.
Endnu mere spændende er dog måske 4G-udrulningen, hvor TDC for alvor har sat skub i deres proces. Ved årsskiftet virkede det utænkeligt, at de i løbet af foråret skulle kunne overhale Telia og Telenor, men TDC har altså ikke bare taget jagten op, men også overhalet Telia og Telenors fælles netværk, mens 3 til gengæld stadig står stille.
Og selv om vi blev overraskede over, at TDC så hurtigt har indhentet og overhalet på 4G-området, så virker det endnu mere usandsynligt, at Telia og Telenor kan gøre det samme, og igen presse sig foran TDC. Dels er spørgsmålet, meget Telenor og Telia i det hele taget kan fokusere på 4G-området, med det store arbejder, der er forbundet med 3G-sammenlægningen. Samtidig betyder TDC’s licenser på 4G-området, at de har lettest ved at opsætte master, der sikrer dækning på landet, som reelt er næste skridt for både TDC og Telia/Telenor på 4G-området.
Kort fortalt har TDC investeret markant i licenser på 800 MHz-båndet – Telia og Telenor har også investeret i en mindre licens på området. På dette bånd kan masterne række markant længere, hvilket betyder, man relativt hurtigt kan udvide dækningen betydeligt. Telia og Telenor har dog først for nyligt sat to master op på båndet, men varsler dog, at den nye fase nu går i gang – umiddelbart virker det til, at TDC investeret mere i udviklingen på nuværende tidspunkt.
Fusioner uden den store betydning
Endnu virker det ikke til fusionerne i TDC-familien har haft den store betydning. Fullrate har ganske vist fået nye farver, men det virker ikke til der produktmæssigt er væsentlige fornyelser, medmindre man ser en dansende skotte på tv, som noget der har betydning for deres produkter.
Til gengæld har de markeret sig som et selskab, der på mobilområdet ønsker at henvende sig til dem, der ikke har brug for data – og dem er der naturligvis mange af. Og det er set fra et kundeperspektiv meget vigtigt, at der også i fremtiden er muligheder for de, der kun har meget lavt forbrug.
Hos Onfone er der kommet adgang til YouPlay og fordele for kunder med YouBio. Hos lavprisselskaberne har udviklingen dog været skuffende indtil videre, og selv om jungletrommerne eksempelvis lover, at 4G for alvor er ved at nærme sig ved TDC, er der ikke sket ændringer af betydning i abonnementerne i TDC-familien på mobilt bredbånd eller bredbåndsområdet.
4G priskrigen er også i nogen grad udeblevet. Telenor virker stadig til at forsøge at finde sin plads på markedet, hvor de umiddelbart både vil virke attraktive, men muligvis også forsøge at undgå at komme i for direkte konkurrence med den nye legekammerat, de har fået i Telia – prisen er således umiddelbart lidt højere ved Telenor, der dog tilbyder spændende rabatter for deres eksisterende kunder.
De nye hastighedsangivelser…
… har ærligt talt ikke gjort markedet ret meget mere gennemskueligt. For hvor tit får man den optimale hastighed, og hvor tit får man minimumhastigheden? Det er reelt umuligt at gennemskue, men omvendt er det klart rart for forbrugeren at vide, hvornår man reelt kan brokke sig over hastigheden – og dermed vurdere om man er bedre tjent med at hoppe en pakke op, så man er sikker på at få den hastighed, man har brug for.
Mest interessant er TDC’s håndtering dog måske af hastigheden. De markedsfører deres produkt med 20 Mbit, men det er rent faktisk deres minimumhastighed. Således kan du ved TDC få helt op til 40 Mbit. Med andre ord er risikoen reelt taget fra forbrugeren, og i stedet er det nærmere en gevinst at komme op på de højere hastigheder. En interessant drejning som umiddelbart gør produktet lettere at sammenligne smertefrit med eksempelvis Waoo og coaxteknologierne, hvor du – i udgangspunktet – er sikker på at få den hastighed, du betaler for.
Umiddelbart forventer vi dog ikke andre udbydere tør følge op – produktet ser ganske enkelt ikke attraktivt nok ud, idet rigtigt mange forbrugere vil sammenligne det med produkter, der reelt er ringere.
Hvorfor gør TDC så, som de gør? TDC kæmper om nogen med dårligt ry – Trustpilot ratingen er faldende, og kritik fra både forbrugere og konkurrenter gør, at de formentlig ønsker, at kunder skal have en god oplevelse, så de kan opnå det ry, de ønsker: den sikre, stabile og kvalitetsbevidste udbyder.
