De nye hastigheder – på godt og ondt
Udbyderne har netop forpligtet sig til fremover at opgive hastighederne på en ny måde. Hensigten er, at det skal være mere gennemsigtigt, hvor hurtigt internet, man får, men indtil videre er det stadig let at fare vild i junglen over tilbud og markedsføring fra udbyderne.
De nye regler er i virkeligheden retningslinjer, som udbyderne er blevet enige om i samarbejde med forbrugerombudsmanden. Det er altså spilleregler, som de alle er gået med til at opfylde. Det har især været Waoo!’s store ønske, at få aftalen igennem, da Waoo! kan garantere den hastighed, de leverer. Det betyder, at du er langt mere sikker på at få den hastighed, du betaler for, hvis du er kunde hos Waoo!, men det har også gjort, at Waoo!’s produkter har præsteret bedre i forhold til konkurrenternes tilsvarende.
Med de nye angivelser, skal det gerne blive tydeligere, at der er forskel på eksempelvis Waoo!’s fibernet, internet via kabel-tv og traditionel internet via kobberkablerne.
I første omgang betyder de nye regler, at udbyderne generelt skriver, hvilken hastighed, du som minimum kan forvente. De fleste skriver det også relativt tydeligt, mens du hos enkelte udbydere (særligt Telenor (NB: Efter vores blog-indlæg blev offentliggjort har Telenor gjort minimumhastighederne ganske tydelige, red.)) skal klikke lidt mere rundt på siden, før du finder frem til minimumhastigheden.
YouSee og Stofa, der tilbyder internet via kabel-tv, angiver dog ikke minimumhastigheder. I stedet gør de opmærksom på, at der i perioder kan være langsommere internet, men med de nye retningslinjer, skal hastigheden i gennemsnit være på det, man betaler for.
TDC har i øvrigt valgt at garantere deres hastighed.
Mest forvirrende er det dog måske på mobilt bredbånds området. De nye angivelser skal være et interval, hvor gennemsnitshastigheden skal ligge inden for for mindst 70 procent af kunderne. 4G-dækningen dækker hos Telia 75 procent af befolkningen, mens TDC og 3 ved årsskiftet dækkede 50 procent af befolkningen.
Alligevel har alle tre udbydere høje hastigheder, som det laveste interval. Du kan således ikke bruge hastighederne som særlig god pejling efter, hvor god dækning udbyderne har – og derfor er angivelserne reelt ikke meget mere brugbare end tidligere – tværtimod er der en risiko for, at nogle vil se det som, at de er sikre på at kunne opnå hastigheden stor set overalt. Men du bør altså stadig undersøge dækningskortet hos udbyderne.
Alt i alt er der dog ingen tvivl om, at reglerne er et skridt i den rigtige retning mod et mere gennemsigtigt marked – men der er stadig plads til forbedringer, så det bliver lettere for forbrugere at finde frem til den rette forbindelse. Måske kommer noget af det helt automatisk i takt med, at udbyderne søger mod standardiserede løsninger – eller måske skal man se på, om retningslinjerne har levet op til deres formål.
// Laust
