Hvad gør jeg med mit internet, når jeg flytter?

Skal du flytte? Så skal du som regel tage stilling til, om du vil have dit nuværende bredbåndsabonnement med til din nye bopæl, eller om du vil skifte til en ny udbyder, hvis du er ude af bindingsperioden.

En flytning er naturligvis en kærkommen mulighed for at skifte en utilfredsstillende udbyder ud med en, man forventer at være gladere for, men omvendt er mange også blevet glade for den udbyder, de har. Du kan også have opnået nogle fordele som trofast kunde, hvor du får produktet til en særlig pris, og i det hele taget synes mange, det er rart at fortsætte med det, man allerede kender.

Det er dog en god idé jævnligt at undersøge, om du kan spare penge ved at skifte udbyder, og når du alligevel er igang med at flytte, er det også et af de mere praktiske tidspunkter at skifte til en ny udbyder, da man uanset hvad skal bruge tid på at være i kontakt med en udbyder.

Flyt forbindelsen med

De fleste internetudbydere tilbyder, at man flytter sin internetforbindelse med inklusive de fordele, man måske har opnået – de er trods alt også glade for at have dig som kunde. Nogle tilbyder oven i købet også, at du i stedet kan tilbyde at lade den nye indflytter på din nuværende bopæl overtage dit abonnement, hvis ikke du selv vil have det med videre. Uanset hvad du vælger, skal du kontakte udbyderen, og det er en god idé at gøre det i god tid, så du undgår problemer med sen oprettelse eller at betale for en periode efter du er flyttet.

Ofte kan der være et gebyr på omkring 100 kroner – både for at flytte forbindelsen til en ny adresse, men også for at overdrage abonnementet til en ny beboer.

Hvis du ikke vil fortsætte med dit nuværende abonnement, skal du huske at få det opsagt. Oftest er der en måneds opsigelsesvarsel, så sørg for at være ude i god tid, så du ikke skal betale ekstra.

Endnu vigtigere kan det dog være, at være ude i god tid med at få bestilt det nye bredbånd eller bare meldt flytning, da internetudbyderne ofte har ventetid på åbningen af deres bredbåndslinjer, så bestil i så god tid som muligt.

Vær dog opmærksom på, at du ikke altid kan være sikker på, at de kan tilbyde dig det samme på din nye adresse, og der kan være behov for at sende en tekniker ud, hvilket vil koste en del ekstra. For fiberlinjer kan det i nogle tilfælde også være nødvendigt med gravearbejde, og i så fald kan prisen hurtigt løbe op.

Du kender formentlig allerede til priserne for oprettelse, og du skal ikke forvente, det bliver billigere at oprette på den nye bopæl, hvis det da overhovedet er muligt at få fiberbredbånd. Du vil endda formentlig ofte opleve, det er dyrere end første gang, hvis du købte dit fiberbredbånd i forbindelse med en lokal etableringskampagne, som mange vælger at gøre.

Har du almindeligt bredbånd kan du dog heller ikke sige dig fri for overraskelser. Som regel vil du ikke blive krævet noget voldsomt gebyr eller lignende for at flytte, men det er ikke unormalt, at man kommer ud for, at de ikke længere kan tilbyde de samme hastigheder, som de kunne på ens tidligere adresser.

Priser på bredbånd

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 100/30 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1892 kr. 249 kr.
(min. pris: 1892 kr.)
Mere info 100/35 Mbit
(minimum: 5 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 2193 kr. 249 kr.
(min. pris: 2193 kr.)
Mere info 100/25 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1692 kr. 249 kr.
(min. pris: 1692 kr.)
Mere info 150/30 Mbit
(minimum: 100 / 20 Mbit)
6 mdr. 2492 kr. 349 kr.
(min. pris: 2492 kr.)

Mobilt bredbånd og flytning

Du skal naturligvis også være opmærksom, hvis du har mobilt bredbånd. På den ene side kan der ikke ske så store ulykker ved en flytning, idet din forbindelse er aktivteret i selve USB-modem’et og ikke på din fysiske adresse, men omvendt kan flytningen vende op og ned på din oplevelse som kunde, og uanset hvad skal din udbyder have din korrekte og nuværende adresse.

Ofte vil du have din regning tilmeldt betalingsservice, men du skal i udgangspunktet stadig melde flytning til din udbyder. Det kan godt være, man ikke har noget imod regningerne ikke kommer frem, men det er til gengæld mindre sjovt, når det lykkes rykkerne at snige sig i postkassen på den rigtige adresse, og selv hvis du betaler elektronisk, skal udbyderen stadig have din adresse.

Hvis du har mobilt bredbånd og har brugt det flere steder, ved du formentlig også godt, at hastigheden kan svinge meget afhængig af, hvor du er og hvor god dækningen er i netop det område.

Er du afhængig af dit mobile bredbånd på din bopæl eller et andet nyt sted, kan det derfor være en rigtig god idé at tjekke dækningen i netop det område, inden du flytter, så du eventuelt kan nå at skifte til en anden udbyder med bedre dækning, hvis du kan se, at dækningen med sikkerhed er meget ringe i det nye område hos din nuværende udbyder.

Du kan også sagtens være ude for, at dækningen bliver ringere, selv om du flytter fra landet og ind til en større by – dækningen er ikke altid logisk, men som regel er der dog solid dækning i de større byer hos alle udbyderne. I byerne kan der til gengæld være problemer med antallet af brugere pr. mast, men dette vil ikke fremgå af dækningskortene.

Igen skal du være opmærksom på, at der som regel er en måneds opsigelsesvarsel, så det er en god idé at være ude i rimelig tid, så du ikke hænger på abonnementet i en uhensigtsmæssig lang periode, hvis du ønsker at komme ud af det.

Udbydernes dækningskort

Vi har samlet udbydernes dækningskort, så du let kan finde ud af, om der er dækning til mobilt bredåbnd og telefoni der, hvor du flytter hen. Bemærk at Telia og Telenor deler 3G- og 4G-master, og derfor har reelt identisk datadækning. Til tale er der dog mindre forskelle flere steder, men i løbet af 2015 vil dækningen her også være identisk.

Udbyder Netværk Link til dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text 3 Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor eller TDC* Se dækningskort
some_text 3 Se dækningskort
some_text Net1 (CDMA)
(Kun med trådløs router**)
Se dækningskort

Flere udbydere kræver ekstra månedspris, hvis du vil have 4G-adgang - husk at også dit udstyr skal understøtte 4G. Alle udbydere kan i udgangspunktet tilbyde 4G.
* Hos Mobilic kan du vælge enten TDC's eller Telias netværk, men har kun adgang til ét af gangen. 10 GB 3G mobilt bredbånd er dog kun tilgængeligt på TDC's netværk.
** Net1 kører på en anden teknologi, der dækker bredere med med lavere hastighed. Teknologien bruges ikke til mobiltelefoni i Danmark. Det bliver kun solgt med trådløs router.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning