Gennemgang af DanskNet
DanskNet er en internetudbyder, der har eksisteret siden 2005.
DanskNet tilbyder i dag især de højeste hastigheder til fornuftige priser, og de virker til at have en let-tilgængelig og overskuelig tilgang til kunder og kommunikation, ligesom de ud fra deres Trustpilotscore tyder på at være en ret populær udbyder hos deres kunder.
DanskNet har adgang til TDC’s fiber på Nordsjælland. I enkelte områder tilbyder DanskNet også egen fiber, men i så fald er det formentlig noget, du vil kende til på forhånd.
DanskNet’s produkt er bygget op, så du får maksimal hastighed til fast pris. Det betyder, at det især er relevant i områder med gode kabler til bredbånd via kobber eller TDC/YouSee’s fibernet. Er kobberkablerne i området af ringere kvalitet, kan det dog være mindre gennemskueligt, hvad du får – men selv ved de lave hastigheder, er de fint med på prisen med deres faste produkt.
DanskNet har også adgang til YouSee’s kabel-tv netværk på Sjælland (dog ikke hovedstadsområdet), Lolland-Falster og Bornholm – det betyder du kan få bredbånd til samme priser som via kobbernettet ved DanskNet uden at have tv-abonnement.
Adressetester: Kan jeg få DanskNet?
DanskNet tilbyder også mobilt bredbånd og mobiltelefoni, hvor de blandt andet er en af de få udbydere med mobilt bredbånd med EU-data inkluderet – du kan altså tage dit mobile bredbånd med dig på ferien.
Priser hos DanskNet
DanskNet er en blandt flere udbydere med de absolut laveste priser på bredbånd via kobbernettet, hvor flere ligger på samme helt lave niveau. De er også særdeles godt med på priserne på bredbånd via kabel-tv, hvor de dog kun dækker et begrænset område.
På fiberområdet er DanskNet faktisk endnu mere konkurrencedygtige på TDC’s fibernet.
For mobilt bredbånd og telefoni er de til gengæld generelt i den dyreste ende af markedet, og det virker som et område, de ikke har samme fokus på.
Udbyder | Hastighed | Binding | Pris 6 mdr. | Pris pr. mdr. | Gå til udbyder |
---|---|---|---|---|---|
DanskNet Mere info | 100/30 Mbit (minimum: 10 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. | 1892 kr. | 249 kr. | Se tilbud (min. pris: 1892 kr.) |
DanskNet Mere info | 100/100 Mbit (minimum: 90 / 90 Mbit) |
6 mdr. | 1892 kr. | 249 kr. | Se tilbud (min. pris: 1892 kr.) |
Trustpilot 9,4
På Trustpilot har forbrugere mulighed for at anmelde produkter, man har modtaget, og internetudbydere bliver hyppigt anmeldt. Man bør forholde sig kritisk til scoren, da udbyderne kan gøre mere eller mindre for at få glade kunder til at anmelde, men kigger man nærmere på anmeldelserne, kan få et godt billede af, hvad kunderne synes om de enkelte udbydere.
9,4 er en særdeles god score for en internetudbyder, og de er i den absolutte top blandt udbyderne på Trustpilot – i skrivende stund er de nummer to. De seneste år er DanskNets score generelt steget konstant og væsentligt.
Der er meget stor ros for god service, og kunderne virker generelt rigtigt godt tilfredse med det produkt, de får. Dels virker det til, at de fleste føler, de får en rigtig godt serviceniveau – både målt på hurtigt svar, men også på kvaliteten af kundeservice.
Enkelte har haft mindre problemer, men blandt især de seneste mange anmeldelser, er der kun ros for løsningen eller i hvert fald forsøget på at løse problemerne og finde frem til en god aftale.
Enkelte er dog negative, og føler ikke DanskNet har levet op til den indgåede aftale og har eksempelvis oplevet forbindelsen som ustabil, men der er tale om et meget lille antal.
Alt i alt tyder anmeldelserne dog på en udbyder med meget på problemer, og en udbyder der har kunder der er glade og tilfredse med både produkt, service og prisniveau.
DanskNets hjemmeside og købsproces
Hjemmesiden hos DanskNet er simpelt og overskueligt bygget op, så kun de vigtigste informationer er med.
De vigtige informationer er der dog, og siden er generelt brugervenligt bygget op, og bestillingsprocessen er som sådan overskueligt bygget op – man vil dog ofte føle, at man vælger hastighed to gange, da DanskNet måler, hvilke hastigheder, de kan levere på din adresse – til gengæld er du mere sikker på at kunne få internet med den hastighed, du bestiller.
Netværk til mobilt bredbånd:
DanskNet tilbyder mobilt bredbånd på TDC’s netværk, som generelt har ry for at have den bedste dækning. Det kan dog variere lokalt, og derfor er det altid en god idé at se på dækningskortet, om dækningen er fornuftig i dit område.
Ejerskab:
DanskNet er ikke ejet af en anden udbyder.
Teleankenævnet:
DanskNet har i årene 2013-2015 kun haft én klage. Det var i 2013, hvor klageren fik medhold
Alt i alt er det en ganske fin statistik – DanskNet har en størrelse hvor antallet af klager bør være meget lavt, men en enkelt klage på tre år er absolut positivt.
Forhandlere: