Elro lukker Skyline

Elro-koncernen, der har ejet Skyline, har i dag oplyst, at de har anmeldt Skyline som værende gået konkurs, og at Skyline dermed ophører med sine aktiviteter.

Det er blandt andet udrulningen af 4G-netværkene, der har betydet større konkurrence end forventet, ligesom virksomheden mener, at der har været større problemer med WiMAX end forventet.

– Den teknologiske udviklinger, herunder udrulningen af 4G er sket væsentlig hurtigere end forventet, go samtidig er priserne faldet drastisk de seneste år. Samlet betyder det, at vi ikke har en holdbar forretningsmodel for Skyline. Det tager ledelsen og bestyrelsen nu konsekvensen af, siger Nikolaj Per Schøler, der er bestyrelsesformand i Elro i en pressemeddelelse.

Kunne ikke finde samarbejdsdpartner

Elro har investeret 1,5 milliarder kroner i den trådløse bredbåndsløsning, som de har set som et alternativ til fibernet- og fasnetforbindelser, og man havde håbet at kunne holde Skyline kørende gennem samarbejde med andre.

– Det er desværre ikke lykkedes at finde en partner, som vil drive Skyline videre samme med os. Det kræver store investeringer at bygge en bredbåndsløsning fra bunden og holde den ved lige, siger bestyrelsesformand Nikolaj Per Schøler.

I alt 156 medarbejdere bliver påvirket af lukningen.

Ved endnu ikke hvad der sker for kunderne

Skyline har ifølge pressemeddelsen omkring 40.000 kunder. Det oplyses ikke, hvad der sker med kunderne, men Elro fortæller dog, at de er i forhandlinger med flere parter om overtagelse af både privat- og erhvervskunder.

Skyline har været et billigt alternativ til de traditionelle bredbåndsudbydere, men deres hastigheder har generelt været en del lavere end hos konkurrenterne, ligesom blandt andet deres Trustpilotprofil giver indtryk af, at der er problemer med både udstyr og at leve op til de lovede hastigheder.

Til gengæld kommer man ikke uden om, at deres WiMAX teknologi har betydet, at de kan tilbyde internet på landet i områder, hvor der er problemer med kobberkablerne.

Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning