Hvad er ip-telefoni?

IP-telefoni giver dig mulighed for at bruge internettet til at foretage opkald. Det betyder typisk billigere opkaldspriser – især til udlandet.

Du kan stadig ringe til både fastnet- og mobiltelefoner. IP-telefoni kan både foregå via en fysisk telefon, der ligner en almindelig fastnettelefon, men det kan også foregå via et program, du installerer på din computer.

Hvis du har meget langsomt eller ustabilt internet kan kvaliteten dog være forringet i forhold til på en almindelig forbindelse – lidt ligesom, når en mobiltelefon er i et område med dårlig dækning. På de fleste internetforbindelser i Danmark vil det dog ikke være et problem, medmindre der er andre aktiviteter samtidig.

En del internetudbydere har ip-telefoni inkluderet i deres bredbåndsaftaler, men du kan også vælge at benytte dig af andre muligheder som eksempelvis Skype. Med Skype kan du ringe til alle almindelige telefoner, og samtidig kan du ringe gratis til andre, der har Skype installeret og en enhed koblet til Skype tændt – man betaler dog naturligvis stadig for sin internetforbindelse og eventuelt for dataforbrug.

Du kan også få et ganske almindeligt telefonnummer, folk kan ringe til, som går ind på din internettelefon – også selv om du bruger et program som Skype til ip-telefoni.

Bruger du et andet program end Skype, bør du dog på forhånd sikre dig, at det rent faktisk er en mulighed i netop dét program, du installerer, hvis det er en funktion, du har brug for.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning