De tekniske betegnelser bag trådløs teknologi
Når du køber mobilt bredbånd, kan du ofte blive overfaldet med bogstaver og betegnelser, og det kan være svært at gennemskue om UMTS eller LTE er bedst, og om turbo 3G bare er 3G med et ekstra ord listet foran for at få det til at lyde bedre.
Her på siden har vi samlet en lang række af de betegnelser, du jævnligt vil kunne støde på.
Generelt behøver du dog sjældent tænke over præcis, hvilken teknologi du bruger eller hvad den hedder. Omvendt er der forskellige svagheder og styrker ved de enkelte teknologier, som det kan være værd at være bevidst om, og vi er mange, der gennem tiden har set på displayet i telefonen og tænkt over, hvad de forskellige teknologier, mon dækker over. Desuden kan det have relevants, når du skal undersøge, hvilke signaler din telefon, tablet eller andet udstyr kan modtage.
LTE: LTE er det udbyderne også kalder 4G. Telefoner der er udviklet siden 2014 kan i dag som regel modtage 4G – nogle tidligere modeller kan også. Har du et USB-modem, der ikke er købt i forbindelse med et 4G-abonnement, skal du heller ikke regne med, at det understøtter 4G – heller ikke selv om det er helt nyt. Det er dog blevet mere almindeligt, at udbydere sælger 4G-modems, selv om de ikke har 4G som standard i abonnementerne. LTE er efterhånden relativt udbredt i Danmark på de danske netværk, men en del steder skal du betale ekstra for at have adgang til 4G. Læs mere om 4G.
LTE Advanced/4G+: 4G Advanced, LTE Advanced, 4G+ eller Carrier aggregation – kært barn har mange navne. LTE Advanced er en videreudvikling af almindelig LTE, og det er reelt de samme signaler du modtager, men man sammenlægger frekvensbåndene, så det giver mulighed for yderligere hastighed. Det kræver udstyr, der understøtter LTE Advanced / Carrier aggregation at kunne modtage LTE Advanced, og det kræver også at udbydernes netværk kan tilbyde det. I starten af 2015 er det ikke udbredt i Danmark blandt udbyderne, ligesom der endnu stort set ikke er mobiltelefoner, der understøtter det. Nogle få typer udstyr understøtter det dog. Teknologien giver i første omgang mulighed for cirka at fordoble den normale LTE hastighed – senere vil man kunne tredoble hastigheden – i korte træk udnytter man flere bånd samtidig, og da der pt. maks er tre frekvensbånd på samme netværk i Danmark, bør hastighederne ikke bliver mere end tredoblet. TDC og 3 tilbyder det indtil videre som de eneste. TDC kalder det 4G+, mens 3 kalder det LTE Advanced, men det dækker begge over Carrier aggregation, der er den mest teknisk præcise betegnelse.
HSPA+ (H+): Hvis du ser “H+” i displayet på din telefon, tablet eller lignende, er du koblet på HSDPA/HSPA signaler. Det er det, udbyderne typisk kalder Turbo 3G, og er hurtigere signaler end standard 3G signaler. Teknologien er baseret på UMTS, der er den normale mere tekniske betegnelse for standard 3G. Det er den hurtigste type signal, du kan være koblet på, hvis din enhed ikke understøtter 4G, men kan modtage alle typer 3G. Det er den type 3G, der i dag er mest udbredt. Læs mere om 3G og Turbo 3G.
UMTS (3G, W-CDMA): UMTS er i udgangspunktet den traditionelle form for 3G-signaler. Hvis der står “3G” i displayet på din telefon, tablet eller lignende, er du på almindelige UMTS signaler. Det betyder, at du ikke kan opnå helt så høje hastigheder som med HSPA+-teknologien, men hastighederne er ganske fine til de fleste behov. Læs mere om 3G og Turbo 3G.
GPRS: GPRS bliver af og til også kaldet 2G, men det er ikke så udbredt en betegnelse. GPRS-netværket bruges både til tale- og dataoverførsel. Står der ”e” i displayet på din telefon, er du på GSM-netværket og vil typisk opleve relativt langsomt internet. E’et står for edge, som er en teknologi, der forbedrede hastighederne for dataoverførsel en hel del på de “gamle” sendemaster, inden 3G blev udbredt – men der er et godt stykke op til 3G-hastigheder, og i praksis vil du opleve en meget sløv linje.
CDMA (bruges af Net1): CDMA er endnu en måde at sende trådløse signaler til dataoverførsel, og skal ikke forvekslses med W-CDMA/UMTS, selv om de er beslægtede. CDMA regnes i sig selv ikke som 3G, men den senere teknologi CDMA2000 er 3G-teknologi. Fordelen ved CDMA i Danmark frem for eksempelvis UMTS(det, der normalt kaldes 3G) er, at rækkevidden er længere – det skyldes dog i højere grad frekvenserne, der bliver brugt.
Derfor kan man med færre master, dække et større område. Det betyder, at nogle af de områder, der ellers ikke er prioriteret højt, når der skal sættes master op, også bliver dækket. Til gengæld er hastighederne i Danmark lavere end ved optimale forhold på de øvrige 3G-teknologier.
I Danmark har Net1 satset på CDMA-teknologien. CDMA bruger ikke SIM-kort, og derfor skal mobiltelefoner programmeres om, hvis man vil skifte til en udbyder med CDMA-teknologi, og du kan derfor heller ikke forvente at kunne bruge et CDMA USB-modem til mobilt bredbånd hos de øvrige udbydere. I Danmark bruges CDMA ikke til mobiltelefoner. Net1 har planer om at gå over til LTE – altså mere traditionelt 4G – men på samme frekvenser som hidtil, så de stadig har meget bred dækning. CDMA’s dage i Danmark er derfor formentlig snart slut, da Net1 skifter til LTE fra august, og der vil næppe være andre udbydere, der satser på teknologien.
WiMAX(blev brugt af Skyline): WiMAX er en form for trådløs signal, og er altså ikke det samme som WIFI. Det tilbyder trådløse signaler over større afstande. I Danmark tilbød Skyline internet med WiMAX teknologien, men de er gået konkurs. Principielt regnes WiMAX for at være en 4G-teknologi, men hastighederne hos Skyline kunne ikke følge med eksempelvis LTE.
WIFI: WIFI er en betegnelse for den type trådløse signaler, der typisk bliver opfanget af dit trådløse netkort. Det er altså eksempelvis det signal, din router udsender, hvis du fordeler dit internet trådløst i huset eller lejligheden.
Det er også WIFI-signaler, der bruges til trådløse netværk i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner, ligesom flere udbydere og tog har såkaldte Hotspots, der giver WIFI-adgang til nettet. Teoretisk kan man komme op på lidt over 50 Mbit med WIFI, men i praksis er man sjældent over 15-25 Mbit. Desuden er rækkevidden på signalet i udgangspunktet meget kort, sammenlignet med de signaler, der bruges til mobilt bredbånd, smartphones og tablets. Læs mere om trådløse routere.
I enkelte områder tilbydes en form for internet, hvor meget kraftig WIFI sendes fra sendemaster, der modtages af en antenne hos dig, som sender internetsignalet videre til din router. Det findes primært i områder med meget dårlige muligheder for traditionelt internet. Læs mere om denne form for WIFI-internet.
Hvornår skal jeg kende betegnelserne?
Det er sjældent du har brug for at kende betegnelserne, men sidder du med din smartphone, kan det være rart at vide, hvor hurtigt signal du er tilkoblet.
Vil du se, hvor de nærmeste master er i mastedatabasen, er det desuden typisk de mere tekniske betegnelser, der skal bruges. Nogle internetudbydere danser også en smule rundt mellem begreberne, så det kan være rart at have helt styr på, hvad der er hvad.
Du skal også kende betegnelserne, hvis du skal til udlandet, og vil vide, hvad dit USB-modem kan i det land.
Du skal også være opmærksom på, at der kan være forskel på, hvilke frekvenser der bliver brugt både mellem landegrænser men også blandt udbydere i samme land.
Hvor god er dækningen med de forskellige typer?
Generelt er dækningen klart bedst på 3G-teknologierne – altså UMTS og HSPA+ – i hvert fald, hvis man tager udgangspunkt i, at hastigheden også skal være rimelig. Net1 har dog den bredeste dækning med deres LTE på 450 MHz, men hastigheden er dog på trods af LTE ikke specielt høj.
LTE/4G er i stor udvikling, men der er stadig en del områder, hvor der ikke er dækning, men det er efterhånden kommet ud i yderområderne også.
Vi har samlet links til dækningskort, så du selv kan se, hvor høj hastighed, du kan få. Ved flere af udbyderne kan du klikke 4G/LTE væk, så du kun ser UMTS og HSPA+-teknologierne, men disse to teknologier, kan du ikke skille fra hinanden på dækningskortene.
Udbyder | Netværk | Link til dækningskort |
---|---|---|
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
3 | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor eller TDC* | Se dækningskort | |
3 | Se dækningskort | |
Net1 (CDMA) (Kun med trådløs router**) |
Se dækningskort |
Flere udbydere kræver ekstra månedspris, hvis du vil have 4G-adgang - husk at også dit udstyr skal understøtte 4G. Alle udbydere kan i udgangspunktet tilbyde 4G.
* Hos Mobilic kan du vælge enten TDC's eller Telias netværk, men har kun adgang til ét af gangen. 10 GB 3G mobilt bredbånd er dog kun tilgængeligt på TDC's netværk.
** Net1 kører på en anden teknologi, der dækker bredere med med lavere hastighed. Teknologien bruges ikke til mobiltelefoni i Danmark. Det bliver kun solgt med trådløs router.
- 0-2 GB: Til dig, der er på nettet et par gange om ugen måske flere timer af gangen(i så fald gå efter mindst 1 GB), og kun laver basale ting (besøger hjemmesider, tjekker mail).
- 3-9 GB: Til dig, der næsten er online dagligt i 1-2 timer. Du ser en video i ny og næ på Youtube, men ser reelt ikke tv på nettet.
- 10-19 GB: Til dig der er på nettet hver dag – og gerne i en del timer. Du streamer maksimalt et par gange om ugen videoer eller henter relativt store filer/programmer.
- 20+ GB: Til dig der er online en del timer hver dag, og streamer tv og/eller henter store filer stort set dagligt.
Når du køber mobilt bredbånd, er du afhængig af dækningen. Derfor er det en god idé at undersøge, om der er dækning, der hvor du vil bruge det.
Der er i alt fire netværk til mobilt bredbånd, og du kan i tabellerne se, hvilket netværk det enkelte selskab benytter sig af.
Til højre finder du links til de danske dækningskort.
Mobilt bredbånd sælges med en potentiel hastighed. Du er dog meget afhængig af dækningen, da du mange steder ikke vil kunne opnå de hastigheder, som dit abonnement ellers giver dig mulighed for.
Derfor bør du normalt ikke lægge specielt høj vægt på selve hastigheden i abonnementet, medmindre udbyderen kun sælger med en meget lav makshastighed.
Fra omkring 4 Mbit kan du streame tv gnidningsfrit – hvis ellers der er dækning.
Mange forbinder mobilt bredbånd med en forbindelse, der kommer med et USB-modem. Reelt er selve forbindelsen i et sim-kort, der også kan bruges i en tablet, og når du køber abonnementer til tablets, er det derfor mobilt bredbånd uden udstyr, du skal have fat i.
Mobilt bredbånd kan også købes med router eller mobilt wifi. Det er attraktivt for dig, der gerne vil have en forbindelse, du kan have med overalt og bruge på flere computere på samme tid. Routerne er normalt mere stabile, men til gengæld er mobilt wifi mere kompakt, og dermed mere mobilt.
Dit valg af udstyr, har ingen betydning for din abonnementspris (nogle udbydere tilbyder dog, du betaler for udstyret på afbetaling).