Køb mobilt bredbånd til rejsen

Hvis du gerne vil have adgang til internettet via mobilt bredbånd på ferien, er der et råd, der er vigtigt at give: brug ikke dit danske abonnement uden for EU!

Du betaler nemlig pr. MB for dit forbrug i når du er uden for EU, og hvis du tjekker en nyhedsside et par gange, kan det løbe op i flere hundrede kroner i ekstra udgift – omvendt, skal du bare tjekke én mail uden at hente filer, kan du godt gøre det, uden det bør koste en bondegård, men det kan ikke anbefales – er der et par billeder i, som du ved en fejl henter ned, kan det hurtigt blive en rigtig dyr fornøjelse!

I EU-lande er data i dag inkluderet. Dog er der en del abonnementer, der sælges helt uden adgang til data i udlandet inklusive EU. Det skyldes, udbyderne ikke må taksere dig for forbrug i EU‚ men det koster stadig for udbyderne, når du bruger data i EU – derfor er abonnementerne med data i udlandet lidt dyrere, men til gengæld behøver du ikke tænke på databrugen inden for EU.

Mobilt bredbånd er sjældnere med data end mobil abonnementer, men Telia og 3 sælger abonnementer til mobilt bredbånd, hvor du kan tage forbindelsen med dig og bruge den i EU og flere andre lande uden at betale ekstra. Datagrænserne er dog typisk lavere, af og til er hastighederne også, og man kan ofte ikke komme på streamingtjenester fra udenlandske master.

Hvordan får jeg ellers data til rejsen?

Hvis du rejser uden for EU, eller bare ikke har EU-data, kan der stadig være mulighed for at få data i udlandet.

I de fleste lande bør den bedste løsning være, at købe taletidskort. De kan typisk sættes i dit nuværende USB-modem, men det er en god idé, at du på forhånd sikrer dig, at dit USB-modem ikke er sim-låst, hvilket du kan gøre ved at kontakte din udbyder.

Det kan også være en idé allerede inden rejsen at kontakte udbyderens support, for at sikre dig, at dit USB-modem kan bruges på deres netværk – der kan nemlig være små forskelle på typen af signaler, der sendes, men generelt bør dit modem kunne bruges hos de fleste 3G udbydere i eksempelvis Europa.

Herefter kan du forsøge at møde op hos en lokal udbyders fysiske butik, når du er kommet til feriemålet – de fleste steder, kan du desværre ikke bestille på forhånd. Det er ikke alle udbydere, der vil kunne tilbyde løsninger – og endnu færre, der kan tilbyde optimale løsninger.

Sørg for at have styr på, hvor meget data, du egentlig får for pengene. I Danmark kan man med taletidskort få alt mellem 3 GB og 10 MB for 100 kroner, så der kan være kæmpe forskel! Og det er bittert at købe et sim-kort og forvente, at du kan sidde og surfe i flere dage, og så løbe tør for data efter 10 mails og en nyhedsside.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning