Dækningen til mobilt bredbånd i Skagen og opland

Har du sommerhus i Skagen, og vil du gerne på nettet?

Vi har set på dækningen på de fire nationale netværk i området ved Skagen.

Det er nemlig vigtigt, du har solid dækning, hvis du vil have netadgang i sommerhuset. Mobilt bredbånd er ofte et godt valg, og du kan jagte de lidt mere forbrugsafregnede varianter, hvor du kun betaler, når du har brug for forbindelsen.

Hvis du ikke undersøger dækningen på forhånd, risikerer du at ende med en ubrugelig forbindelse – vi har set på dækningen på forhånd for dig.

Analyse af dækningskortene i området omkring Skagen

TDC: TDC har ganske fin dækning i Skagen. I selve byen er der ikke nævneværdige problemer, men dækningen er dog generelt en anelse tyndere i den vestlige del af byen. Lige så snart du kommer ud af byen, må du dog spejde lidt mere efter 4G-signal – det gælder både mod syd, hvor 4G-dækningen dog dukker op igen omkring Hulsig, men også helt ude ved Grenen er der meget sløj dækning.

I sommerhusområderne omkring Ålbæk er der rimelig dækning en del steder, men særligt syd for Ålbæk er der lidt mere udsving i dækningen, og det er ikke alle steder du her vil få specielt gode hastigheder. De fleste steder er der mulighed for fine hastigheder, men det er en god idé at kaste et blik på dækningskortet, hvis du har brug for gode hastigheder i området.

Se TDCs dækningskort.

TDC’s netværk bruges også af Fullrate, Telmore og YouSee Mobil.

Telia og Telenor: Telia og Telenor deler alle master i hele landet.

I Skagen er der generelt fin dækning – det svinger dog lidt, og særligt i den nordlige ende er der problemer enkelte steder. Især op mod Grenen bliver der problemer med at fange 4G-signaler.

Syd for Skagen er der også visse problemer, men fra Hulsig er der dog solidt 4G-signal, der rækker et godt stykke op mod nord. I sommerhusområderne omkring Ålbæk er der generelt fin dækning – også i områderne langs kysten. Længst mod syd kan der dog være problemer med at få optimale 4G-hastigheder, men der burde være acceptable muligheder de fleste steder.

Se Telias dækningskort.

Telias netværk bruges også af CallMe.

Se Telenors dækningskort.

Telenors netværk bruges også af CBB Mobil og Bibob.

3: 3 har 4G i Skagen, og det dækker umiddelbart fint i hele byen – mod nord bliver det dog svagere ud mod Grenen, men du burde fange 4G de fleste steder. Der er et mindre område mellem Skagen og Hulsig, hvor der er udfald i 4G-dækningen.

3 halter en smule i sommerhusområdet omkring Ålbæk. I selve Ålbæk er der rimelig dækning, omend du næppe vil opleve de højeste 4G-hastigheder – i de lidt mere sydlige sommerhusområder begynder dækningen dog hurtigt at blive en del ringere, og der er steder, hvor du ikke skal forvente ret gode hastigheder ved 3.

Se 3s dækningskort.

3’s netværk bruges også af Oister.

Læs mere om hvilke abonnementer, der ofte passer til sommerhusejere.

Udbyder
?
Hastighed
?
Data
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?

Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning