Generelt om mobilt bredbånd dækning
Mobilt bredbånd bliver primært sendt gennem 3g-signaler, der også bruges, når mobiltelefoner skal på nettet. 4g er dog også blevet en mere udbredt teknologi, og som navnet antyder er det en nyere og dermed også hurtigere teknologi, der kan levere endnu hurtige løsninger.
Til de fleste behov er 3g dog rigeligt hurtigt. Uanset hvad er det de samme leverandører, der har 4g og 3g netværk. Nemlig 3, TDC, Telia og Telenor. Der er mange flere udbydere, og de øvrige lejer sig ind på de fire netværk og dækningen er derfor ens. Du finder information om, hvordan du finder og analyserer på de enkelte dækningskort i menuen til højre.
Generelt har de fire udbydere fornuftig dækning i de store byer. Alle de store selskaber tilbyder også 4G i de større byer – det er dog kun Call me blandt lavprisselskaberne, der har adgang til 4G-netværket. 3 har den klart ringeste 4G-dækning på nuværende tidspunkt, mens det ser mere tæt ud mellem Telia og Telenors fælles 4G-master og TDC’s 4G-master.
3 har til gengæld den bedste dækning, når du kommer ud på landet. De har nemlig det bedste 3g netværk, men det betyder IKKE, at de dækker alle steder, og derfor bør du altid tjekke dækningskortene, hvis du vil bruge mobilt bredbånd på landet. Telias netværk har dog efterhånden halet godt ind på 3’s.
Du bør også være opmærksom på, at Telenor og Telia er i gang med at slå deres netværk sammen – det betyder, at deres dækning vil blive markant bedre i løbet af 2012.
På Bredbåndsmatch.dk har vi set på dækningen i flere områder, hvor mobilt bredbånd kan være populært eller hvor det er nødvendigt at have kritisk sans – savner du et område, eller har idéer hører vi gerne fra dig. Nedenfor finder du de emner og områder, vi allerede har dækket.