Hvordan undersøger jeg TDC’s 4G-dækning?
Mange har svært ved at finde den del af TDC’s dækningskort, der viser deres 4G-dækning. Som standard er det nemlig meget svært at finde frem til muligheden for at se 4G-dækningen isoleret, mens det ved de øvrige udbydere er ret tydeligt og let.
Men muligheden er der – den er bare gemt godt væk. Vær dog opmærksom på, at 4G er inkluderet i det almindelige dækningskort – ofte vil 4G-signalet dog kun give hastigheder, du også kan få med 3G.
Som standard viser TDC’s dækningskort kun hastigheder, men da den højeste hastighed som dækningskortet viser, også kan tilbydes i 3G-områder, er det endnu svært at gennemskue, hvor 4G-dækningen er. Via dette link kommer du direkte til 4G-dækningskortet:
Du kan også finde frem til 4G-dækningen på deres almindelige dækningskort, ved at trykke på de to pile i øverste venstre hjørne. Herefter får du mulighed for at vælge fanebladet “teknologier”, hvor du kan se, hvor der er 4G-dækning.
Hvordan er TDC’s 4G-dækning
Telia har haft den klart bedste 4G-dækning, men TDC har i løbet af foråret 2013 overhalet dem, og står således i dag stærkest – og umiddelbart tyder det meste på, at denne plads vil blive forsvaret af TDC.
TDC har eksempelvis lukrative licenser på 4G-området, der betyder, at de på den lange bane kan få lettere ved at få bred dækning sammenlignet med Telenor, Telia og især 3.
TDC virker generelt til at satse hårdt på 4G-udrulningen, og der går næppe længe inden det for alvor også kommer ud til udkantsområderne.
Hvis man ikke har adgang til 4G-netværket, får man dog adgang til 3G-netværket, og generelt er hastighederne med ordentlig 3G-dækning nok til stort set alles behov. Men der er også huller i 3G-dækningen visse steder, men her er kampen dog tættere mellem udbyderne. TDC har umiddelbart ikke den bedste 3G-dækning, hvor især 3 er et skridt foran – men de fleste steder, er der fornuftig dækning både ved TDC, men også ved de øvrige udbydere.