Hvordan fortolker jeg på dækningskortene?
Der er mange forskellige udbydere, men med lidt grundviden kan du hurtigt bliver klogere på dækningen i dit område.
De fleste har nok regnet ud, at der er forskel på dækningen hos de forskellige udbydere. I Danmark er der primært tre forskellige netværk til mobilt bredbånd og mobiltelefoni. Det er TDC, 3 og Telia/Telenor. Telia og Telenor deler samtlige master i Danmark, og derfor er dækningen reelt identisk. De øvrige udbydere lejer sig ind på ét netværk – hvilket kan du se i tabellen lidt længere nede her på siden.
I dag er kortene i høj grad strømlinet, og beregningerne bag kortet er derfor meget ens – derfor kan du i meget høj grad bruge kortene til at sammenligne dækningen på din adresse eller andre steder, hvor du har brug for godt signal.
På Bredbåndsmatch.dk har vi set nærmere på, hvordan du rent teknisk bruger de forskellige udbyderes dækningskort, samt en hurtig analyse af deres dækning generelt – du bør dog altid undersøge dækningen specifikt i det område, du vil bruge det mobile bredbånd mest, og her kan du altså bruge vores guides til at blive klogere på, hvordan du bedst bruger kortene.
Gennemgang af 3’s dækningskort
Gennemgang af Telenors dækningskort
Gennemgang af TDC’s dækningskort
Gennemgang af Telias dækningskort
Liste over dækningskort
I denne tabel har vi samlet links til udbydernes dækningskort. Der er fire netværk, men Telia og Telenor deler både 2G, 3G og 4G master, og derfor er deres dækning reelt identisk.
Vær opmærksom på, at dækningskortene er vejledende, og som standard viser udendørs dækning. Oftest vil du opleve ringere hastighed i praksis – især når du bruger dit udstyr indendørs.
Udbyder | Netværk | Link til dækningskort |
---|---|---|
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
3 | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor eller TDC* | Se dækningskort | |
3 | Se dækningskort | |
Net1 (CDMA) (Kun med trådløs router**) |
Se dækningskort |
Flere udbydere kræver ekstra månedspris, hvis du vil have 4G-adgang - husk at også dit udstyr skal understøtte 4G. Alle udbydere kan i udgangspunktet tilbyde 4G.
* Hos Mobilic kan du vælge enten TDC's eller Telias netværk, men har kun adgang til ét af gangen. 10 GB 3G mobilt bredbånd er dog kun tilgængeligt på TDC's netværk.
** Net1 kører på en anden teknologi, der dækker bredere med med lavere hastighed. Teknologien bruges ikke til mobiltelefoni i Danmark. Det bliver kun solgt med trådløs router.
Priser på mobilt bredbånd
Udbyder | Hastighed | Data | Binding | Pris pr. mdr. |
---|
Generelt om dækningskortene
Der er mange ting, der påvirker din dækning, og du skal derfor ikke stole blindt på informationerne. Dækningskortene viser som standard den udendørs dækning, så hvis du bruger dit mobile bredbånd eller telefonen indenfor, som de fleste gør, vil du meget ofte opleve ringere dækning.
Hvor meget ringere afhænger af bygningens konstruktion, men især beton påvirker dækningen negativt. Samtidig afhænger det naturligvis af, hvor meget signalet er på vippen. Hvis du ville have helt optimal dækning udendørs, vil du sjældent opleve problemer, fordi du bevæger dig indendørs, men kan du eksempelvis se, at det undersøgte sted er 100-200 meter fra et område med for ringe dækning, kan du ofte komme i problemer, når du er indendørs.
Når du ser på dækningskortene bør du altid zoome relativt tæt ind på området. Hvis du eksempelvis ser en hel kommune, der dækker et bredt geografisk område, kan der let snige sig huller ind på dækningskortet, som du ikke opdager uden at zoome tættere ind.
På dækningskortene kan du søge efter en specifik adresse, og ofte er det også lettest at finde frem til et præcist geografisk område med enten en adresse midt i området, et postnummer eller et bynavn.
I alt er der fire danske netværk til mobilt bredbånd, men Telia og Telenor har som nævnt reelt identisk dækning. Det er de samme netværk, der bruges til smartphones og mobilt bredbånd. Det er primært 2G og 3G signaler, der bruges til at ringe op fra, mens 4G for alvor er begyndt at spille en rolle til data, men stadig bakket meget solidt op af 3G, der trods alt har lidt bredere geografisk dækning – især har 3 ikke så bred 4G-dækning. Hvis du ikke har nyt udstyr, kan det måske ikke modtage 4G, men efterhånden kan stort set alt nyt udstyr modtage 4G.