Dækning i Danmark til mobilt bredbånd og smartphones
Vil du have mobilt bredbånd eller bruge din smartphone/tablet til netadgang? Så bør du have styr på, hvor god dækning udbyderne kan tilbyde dig.
Det kan være netværket, der afgør, om du ender med en forbindelse, som tester dine tommelfingerled eller en forbindelse, hvor du lynhurtigt kan få siderne frem, når du er på farten.
De fleste steder har mindst ét netværk rimelig dækning. Alle udbydere har vejledende dækningskort på deres hjemmesider, så du kan få et billede af, hvor hurtigt net du kan forvente.
Der er praktisk talt tre netværk til mobilt bredbånd og mobiltelefoni: 3, TDC og Telenor og Telias fælles netværk. De øvrige udbydere lejer sig ind på ét netværk. Telia og Telenors netværk er kun forskelligt på 2G-delen, der dog betyder klart mest for tale via mobiltelefon.
Udbydernes dækningskort
Vi har samlet et overblik over kortene ved de enkelte udbydere.
Udbyder | Netværk | Link til dækningskort |
---|---|---|
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
3 | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor eller TDC* | Se dækningskort | |
3 | Se dækningskort | |
Net1 (CDMA) (Kun med trådløs router**) |
Se dækningskort |
Flere udbydere kræver ekstra månedspris, hvis du vil have 4G-adgang - husk at også dit udstyr skal understøtte 4G. Alle udbydere kan i udgangspunktet tilbyde 4G.
* Hos Mobilic kan du vælge enten TDC's eller Telias netværk, men har kun adgang til ét af gangen. 10 GB 3G mobilt bredbånd er dog kun tilgængeligt på TDC's netværk.
** Net1 kører på en anden teknologi, der dækker bredere med med lavere hastighed. Teknologien bruges ikke til mobiltelefoni i Danmark. Det bliver kun solgt med trådløs router.
Dækningskortene er kun vejledende og som standard viser de den udendørs dækning. TDC’s dækningskort kan dog også vise den indendørs dækning, men du får det mest sammenlignelige dækningskort, hvis du vælger den udendørs dækning. Det betyder dog også, at du skal forvente hastigheder, der er lavere, hvis du bruger din forbindelse indenfor. Af og til kan det være det, der gør din forbindelse går fra at være brugbar til det meste, til dårligt nok at kunne bruges til at tjekke mail.
Hvordan undersøger jeg dækningen
Overordnet set behøver du kun kigge på 4 udbyderes dækningskort; nemlig 3, Telia, TDC og Telenor. Det er nemlig de fire eneste, der udbyder internet på deres eget netværk. De øvrige udbydere af mobilt bredbånd lejer sig herefter ind på et af de fire netværk, og en del af de små udbydere er endda ejet af et af de fire store selskaber.
Selv om du er kunde hos en udbyder, der har lejet sig ind på et større netværk, bliver du hverken prioriteret højere eller lavere end de kunder, der har deres abonnement hos netværksudbyderen.
Forskellen vil typisk være, at den mindre udbyder sælger forbindelsen med lavere hastigheder, men i mange tilfælde vil du dog alligevel ikke kunne fange signalet godt nok til, at du kan få ret meget højere hastigheder, end det de fleste mindre udbydere trods alt tilbyder. Dog skal du helst kunne opnå omkring 4-5 Mbit, hvis du vil kunne se videoer i god kvalitet, når der er god nok dækning til det.
“Hvem har den bedste dækning?”
Man hører ofte folk spørge og diskutere, hvem der har den bedste dækning til mobilt bredbånd – og man hører ofte forskellige holdninger. Det er heller ikke helt uden grund, for der er stor forskel på, hvor god dækningen er forskellige steder – vil du gerne have et kvalificeret bud, har vi set på dækningen i bestemte geografiske områder.
Selv om man kun ser på dækningen på ét helt bestemt sted, kan én person sagtens være fint tilfreds med hastigheden til mobilt bredbånd, mens en anden synes den er alt for lav til vedkommendes forventninger og behov.
Helt generelt har 3 traditionelt haft ry for at have den bedste dækning til mobilt bredbånd. Telia og Telenor er dog umiddelbart hoppet forbi med deres netværkssammenlægning, og dermed har de formentlig den bredeste 3G-dækning, men det er umuligt at sige helt firkantet, da eksempelvis belastning fra brugere har betydning.
Mange tænker, at TDC må have rigtig god dækning, fordi de er den største udbyder, men faktisk er der mange huller i TDC’s dækning, og samtidig har de også behov for flere master end de andre udbydere, da der er flere kunder og dermed mere belastning. På 4G-området står TDC dog faktisk umiddelbart stærkest – især i yderområderne. Samtidig er TDC igang med en opgradering af deres 3G-netværk, der formentlig gør, at de kan presse de andre udbydere meget, og måske endda tage førertrøjen på.
Indtil videre halter TDC dog generelt stadig en smule efter Telia/Telenor og 3 på 3G-dækningen, og du er derfor i højere grad i fare for decideret dårlige hastigheder hos TDC. Til gengæld har de 4G-licenser, der betyder, at de hurtigere og med færre master kan sikre meget bred dækning, så inden for få år ligger det i kortene, at meget vil ændre sig.
Generelt er der faktisk god dækning i Danmark sammenlignet med udlandet, og selv om TDC halter efter på nogle enkelte områder, vil de stadig være et godt valg for rigtig mange. Men har du brug for god dækning bestemte steder uden for byerne, så bør du undersøge dækningen – det gælder dog alle udbydere, men særligt ved TDC kan det altså være en idé at være påpasselig.
Hvad påvirker dækningen
Du skal også være opmærksom på, at en del ting kan påvirke din dækning og dermed din hastighed. Det kan være noget så simpelt som vejret, ligesom antallet af brugere på masten kan påvirke hastigheden. Derfor kan man i visse områder – særligt i byerne – opleve, at hastighederne er langsommere på visse tidspunkter. Man kender det måske også fra festivaller eller andre arrangementer, hvor man prøver at ringe for at finde ud af, hvor alle folk i ens bekendtkreds er, men konstant oplever ikke at fange signal.
Man kan dog også selv gøre noget. Eksempelvis kan du ofte fange signalet bedre fra nogle dele af huset – særligt i nærheden af vinduer, kan der ofte være bedre signal, og du kan sagtens opleve at forbindelsen er flere gange hurtigere fra ét sted i huset eller lejligheden sammenlignet med et andet sted.
Det kan dog naturligvis være svært, at placere USB-modem’et optimalt, da computeren jo i udgangspunktet skal være præcis samme sted. Du kan dog for et relativt beskedent beløb købe USB-forlængerkabel, men du skal være opmærksom på, at en del af hastigheden kan gå tabt med et USB-kabel – derfor bør du gå efter et kabel, der er så kort som muligt, men så længe det ikke er mere end en meter eller to, vil du ikke opleve det store tab i hastighed.
Ofte kan du også forbedre signalet markant ved at investere i en antenne til mobilt bredbånd.
Hvilket udstyr kan opfange signalerne?
De fleste får mobilt bredbånd via et USB-modem. Det skal bare sættes i computeren, og så installerer det selv det nødvendige software. Der sidder et sim-kort i dit USB-modem. Det er også abonnementer til mobilt bredbånd, der bruges til internet på tablets og til abonnementer til ipad, ligesom nogle bærbare computere har mulighed for at indsætte sim-kort. Enkelte udbydere tilbyder også mobilt bredbånd med en router, så du kan bruge forbindelsen til flere computere. Det er nødvendigt, hvis du vil bruge forbindelsen fra flere computere samtidig.
Ekstra viden: Flere artikler om dækning
På Bredbåndsmatch.dk har vi skrevet en lang række artikler om dækning i bestemte områder eller situationer:
- Dækningen i byerne
- Mobilt bredbånd og dækning i sommerhusområder
- Mobilt bredbånd og dækning i naturområder
- Mulighederne for internet på landet
- Dækningen på havet
- Sådan fortolker du på dækningskortene
- 4G-dækningen i Danmark
- Mobilt bredbånd og dækning i udlandet