3G- og 4G-dækningen i Randers
Dækningen er meget vigtigt, når du skal bruge mobilt bredbånd eller data på din smartphone.
Hvis du vil bruge din dataforbindelse mange steder, vil det være uundgåeligt, at du af og til oplever mindre god dækning, men du kan gøre lidt for at undgå de værste huller – derfor anbefaler vi, at du tager et grundigt blik på dækningen, der hvor du skal bruge det. Vi har kigget på dækningen i Randers og det nærmeste opland for dig.
Der er tre netværk til 3G- og 4G internet i Danmark, og det er samme signaler, der bruges til mobilt bredbånd og smartphones. Det er 3, TDC og Telia og Telenor – de to sidstnævnte har fælles netværk og deler master i hele Danmark. Der er naturligvis mange flere udbydere, men de øvrige udbyder lejer sig ind på ét af netværkene, og har altså adgang til denne udbyders master på lige fod med selskabets egne kunder.
Vi har kastet et blik på udbydernes dækningskort i Randers. Det kan være en god idé for dig selv at tage et nærmere blik på kortene, særligt hvis der er specifikke steder, du har særligt brug for god dækning.
Analyse af dækningskortene
TDC har generelt solid dækning i Randers, og i selve byen er der generelt kun mindre problemer. Er du i det sydvestlige Tebbestrup eller syd for dette område, er der dog mindre god dækning. Også i det østlige Randers er der lidt flere huller i dækningen. Også i Dronningborg er der små problemer. Kommer du lidt længere uden for Randers, dukker der endnu flere småhuller frem, eksempelvis i Assentoft og Harridslev. Men generelt har TDC glimrende dækning i området – også på 4G-området.
3 har det mindst detaljerede dækningskort blandt udbyderne, så det er kun de værste huller, der vil fremgå – vel at mærke så store huller, at de sjældent er i byerne. I Randers skulle der ikke være sådanne huller. Sydvest for Vorup og vest for Vorup er der dog mindre god 4G-dækning og til dels også problemer med 3G-dækningen. 3 har ligesom de øvrige 4G i en stor del af området, men dog er 4G sjældnere end ved de øvrige netværk, hvis du kommer markant uden for byen. 4G-signalet begynder at knibe i byer som Assentoft, Værum, Vestrup og Harridslev. Mod nord rækker de lidt længere, idet byer som Hvidsten og Spentrup har 4G.
Telia og Telenor deler 3G- og 4G-master i Danmark.
I området nordøst for banegården er der mindre god dækning, og langs Hobrovej er der også et område med sløj 3G-dækning. Øst og nordøst for centrum er der også mindre god 4G-dækning, ligesom der på dele af Mariagervej er mindre god dækning.
I resten af Randers er der generelt ret fin dækning. Vest for Vorup er 4G-signalet dog sløjt, og sydvest for Tebbestrup er der for alvor sløjt signal, også til 3G og til dels til tale. Udover dette er der mindre problemer øst for Helsted, og lidt større problemer nord for Dronningborg i Dronningborg Skov.
Bemærk i øvrigt, at Telenors dækningskort viser stor detaljegrad sammenlignet med især 3 og til dels også TDC – så i praksis er de ikke nødvendigvis ringere. Telenors dækningskort er også en del mere nuanceret end Telias, så vi anbefaler, du bruger Telenors dækningskort.
Se dækningskortene
Nedenfor har vi samlet links til udvalgte udbyderes dækningskort, ligesom vi har skrevet, hvilket netværk de enkelte udbydere bruger, så du ikke behøver undersøge det samme dækningskort flere gange.
Udbyder | Netværk | Link til dækningskort |
---|---|---|
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
3 | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor eller TDC* | Se dækningskort | |
3 | Se dækningskort | |
Net1 (CDMA) (Kun med trådløs router**) |
Se dækningskort |
Flere udbydere kræver ekstra månedspris, hvis du vil have 4G-adgang - husk at også dit udstyr skal understøtte 4G. Alle udbydere kan i udgangspunktet tilbyde 4G.
* Hos Mobilic kan du vælge enten TDC's eller Telias netværk, men har kun adgang til ét af gangen. 10 GB 3G mobilt bredbånd er dog kun tilgængeligt på TDC's netværk.
** Net1 kører på en anden teknologi, der dækker bredere med med lavere hastighed. Teknologien bruges ikke til mobiltelefoni i Danmark. Det bliver kun solgt med trådløs router.
Generelt om dækningen i Randers
Umiddelbart er det tæt mellem udbyderne. Ingen af udbyderne har kæmpe problemer, men omvendt afslører både Telia/Telenor og TDC’s dækningskort huller, mens præcisionen i 3’s dækningskort ikke viser nogle huller – forvent ikke helt fejlfri dækning, og formentlig er dækningen ikke markant bedre end de øvriges, men omvendt er de altså heller ikke hægtet efter i Randers. Umiddelbart står TDC formentlig stærkest i selve store dele af selve byen, mens Telia og Telenor virker til at være godt med i oplandet.