3G og 4G-dækningen i Aarhus
Du kan roligt søge efter mobilt bredbånd i Aarhus, for som en af de største byer, er der naturligvis god dækning mange steder – er der dog også huller.
Dækningen er vigtigt, når det kommer til mobilt bredbånd – især hvis man både vil kunne bruge det hos venner, på caféer og på studiet eller arbejdet. Det er naturligvis også vigtigt, hvis du vil have ordentlig dataadgang på din Smartphone eller tablet.
I Danmark er der fire netværksleverandører, og i byerne er der mulighed for skyhøje hastigheder på op mod 80 Mbit på alle fire netværk – med undtagelse a af Call me har lavprisselskaberne dog kun adgang til 3G-netværkene.
Læs eventuelt også vores artikel om bredbånd i Aarhus.
Analyse af dækningskortene
3 har fin dækning i store dele af Århus, men der er absolut også mindre god dækning. Blandt andet har de flere problemer i de centrale dele af Aarhus – der er ikke tale om store problemer, men meget lokale problemer enkelte steder, og generelt har de svært ved at opnå de absolut højeste hastigheder, men dem har du trods alt sjældent brug for til mobilt bredbånd og slet ikke til mobiltelefonen.
3 har generelt færrest problemer inden for Ringgaden, dog med undtagelse af områderne i selve centrum, ligesom det en del steder kniber ud mod vandet. Fra den anden side af ringgaden begynder der at være flere områder med mindre god dækning – i Åbyhøj og Aarhus V området er der generelt få problemer, mens der især det sydlige og til dels i det nordlige Aarhus er mindre hurtige hastigheder, uden der dog er tale om store problemer ret mange steder.
Kommer du længere ud end ringvejen begynder du for alvor at skulle leve med lavere hastigheder, og generelt kommer 3 sjældent over 10-20 Mbit i yderområder som Brabrand, Tilst, det nordlige Risskov og det sydlige Viby. Du bør dog have en acceptabel forbindelse de fleste steder.
TDC har også ganske fornuftige hastigheder, og der er 4G-hastigheder langt de fleste steder, og selv på den anden side af ringvejen er der stadig kun meget få huller i dækningen.
Især det sydlige Århus har dog mindre gode dækning. Det gælder især i enkelte dele af det østlige og nordlige Viby. Også i det østlige Højbjerg – primært i skovområderne – kan der opleves mindre god dækning. Også det mest sydvestlige Stavtrup har mindre dækningsproblemer.
Udover dette er der et enkelt mindre område i Århus Nord på den anden side af Vejlby Ringvej omkring det mere vestlige Vejlby, hvor der er mindre god dækning, og de østligste dele af selve skovområdet i Riisskov, har også dækningsproblemer.
Der er enkelte ekstremt lokale mindre godt dækkede områder, men i det store hele burde du kunne opfange fornuftigt 3G og 4G-signal i resten af Århus på TDC’s netværk – og de står umiddelbart stærkest blandt udbyderne i Århus.
Telia og Telenor deler master i hele landet. I Århus er der da også generelt god dækning, men der er også områder med væsentlige problemer. Umiddelbart står de dog særdeles stærkt i det centrale Aarhus og ud mod havneområderne.
Til gengæld er især skovområderne i Århus hårdt ramt. Det gælder både i Marselisborgskoven og de øvrige skove i det østlige Højbjerg, ligesom skovområdet i Riisskov har ret dårlig dækning.
Også i Stavtrup er der flere problemer, ligesom der generelt er flere problemer langs Silkeborgvej vest for City Vest. I store dele af området nord for Ringvejen og vest for Randersvej, kan du i bedste fald også kun få 3G, og i en del tilfælde må du nok endda nøjes med 2G. Nordøst for Riisskov i det meste af området syd for Grenåvej, er der også dårlig dækning, hvor du skal være glad for bare 2G-signal flere steder – men 3G og 4G er omvendt heller ikke umuligt at fange.
I det store hele er Århus dog ikke stedet, hvor Telia og Telenor står stærkest.
Se dækningskortene
Udbyder | Netværk | Link til dækningskort |
---|---|---|
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
3 | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
TDC | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor | Se dækningskort | |
Telia-Telenor eller TDC* | Se dækningskort | |
3 | Se dækningskort | |
Net1 (CDMA) (Kun med trådløs router**) |
Se dækningskort |
Flere udbydere kræver ekstra månedspris, hvis du vil have 4G-adgang - husk at også dit udstyr skal understøtte 4G. Alle udbydere kan i udgangspunktet tilbyde 4G.
* Hos Mobilic kan du vælge enten TDC's eller Telias netværk, men har kun adgang til ét af gangen. 10 GB 3G mobilt bredbånd er dog kun tilgængeligt på TDC's netværk.
** Net1 kører på en anden teknologi, der dækker bredere med med lavere hastighed. Teknologien bruges ikke til mobiltelefoni i Danmark. Det bliver kun solgt med trådløs router.
Generelt
TDC er umiddelbart forrest i området. 3 og Telia/Telenor er dog ikke hægtet langt af, og er du mest i centrum, kan Telia og Telenor være forrest en del steder. Umiddelbart er 3 derfor alt i alt hægtet mest af på dækningen i Aarhus.