Hvad er 4G?

4G kan bruges til smartphones og mobilt bredbånd og trådløst bredbånd. Det er efterfølgeren til 3G.

Læs om 4G dækningen i Danmark.

4G er den seneste teknologi af trådløse mobilsignaler, der kan bruges til både mobilt bredbånd og smartphones. Signalerne giver dig altså adgang til nettet, og er både mere stabilt og hurtigere end 3G. 4G er i dag den mest udbredte teknologi – det meste udstyr der bruges i dag understøtter udstyret, og det er kun sjældent udbyderne ikke har 4G inkluderet som standard.

5G er endnu ikke tilgængeligt – man forventer, at vi i Danmark så småt får adgang til 5G i 2020.

4G findes dog stadig ikke alle steder. Hos især 3’s netværk kan man komme ud for flere steder, at der ikke er 4G-dækning – det samme er tilfældet ved Telenor-Telias fælles netværk, mens YouSee/TDC til gengæld har rigtigt fin 4G-dækning, og ofte i yderområder dækker bedre på 4G end 3G, hvilket også kan være tilfældet ved Telenor-Telia flere steder.

Priser på 4G-abonnementer

Vi har samlet priser på abonnementer med 4G uden udstyr. Du skal altså med disse priser selv investere i udstyr, men ofte kan udbyderen også hjælpe med det.

Udbyder
?
Hastighed
?
Data
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 17-71 Mbit
(Netværk: TDC)
3 GB Ingen 393 kr. 49 kr.
(min. pris: 148 kr.)
Mere info 8-71 Mbit
(Netværk: Telia/Telenor)
2 GB Ingen 344 kr. 49 kr.
(min. pris: 99 kr.)
Mere info 8-35 Mbit
(Netværk: 3)
10 GB Ingen 474 kr. 79 kr.
(min. pris: 79 kr.)
Mere info 17-71 Mbit
(Netværk: Telia/Telenor)
15 GB Ingen 595 kr. 99 kr.
(min. pris: 100 kr.)
Mere info 8-35 Mbit
(Netværk: 3)
1000 GB Ingen 1900 kr. 300 kr.
(min. pris: 400 kr.)

Hvorfor hedder det 4G?

4G står for “Fourth generation mobile networks”. Den tekniske og mest rigtige betegnelse er LTE, men udbyderne vælger generelt at kalde det 4G. Du skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at din enhed kan modtage 4G signaler, uanset om det er en mobiltelefon eller et USB-modem – der er forskel på måden 3G og 4G signaler, skal opfanges på – lidt på samme måde, som da man gik fra analogt til digitalt tv.

Det meste udstyr, der er lavet fra omkring 2015-2016 og frem understøtter 4G.

I starten var der stor diskussion om LTE i sig selv var rigtig 4G, og mange mente det først var LTE Advanced, man ville kunne kalde 4G. LTE Advanced har også flere betegnelser, og kan også kaldes 4G+ eller carrier aggregation, og går ud på at man bruger flere frekvensbånd på samme tid – eller med andre ord er koblet på mere end blot ét signal.

I dag bliver 4G dog brugt som betegnelse for 4G, og LTE Advanced er faktisk stadig ikke så udbredt endnu, men vil løbende blive mere almindeligt – LTE Advanced kræver dog endnu mere af udstyret end standard LTE, og det meget udstyr i 2018 kan stadig ikke udnytte det, og man kan stadig ikke forvente udbyderen tilbyder det.

Køber du et USB-modem i forbindelse med, at du bestiller 4G mobilt bredbånd kan du dog naturligvis godt forvente, at modem’et understøtter almindeligt 4G – til gengæld er det mere tvivlsomt med LTE Advanced.

4G i Danmark

I Danmark har fire udbydere lov til at benytte sig af frekvenserne til 4G. Og det er de samme, som kan tilbyde 3G, nemlig TDC, Telia, Telenor og 3. Telia og Telenor har dog siden slået deres netværk sammen.

3 har dog erhvervet en anden type frekvenser end de øvrige. De har betalt væsentligt mindre, og vil i udgangspunktet have sværere ved at dække lige så bredt som de øvrige..

LTE/4G vil løbende kunne give hurtigere hastigheder, men indtil videre er de højeste tilbudte hastigheder typisk 80 Mbit uden at gøre brug af LTE Advanced, hvilket også er markant hurtigere end de hastigheder, man har haft med 3G – udbyderne oplyser dog selv, at man ikke skal forvente mere end maksimalt 30-40 Mbit, hvilket stadig er meget hurtigt.

Man kan også komme op på omkring 30 Mbit på 3G-signaler, så større er forskellen heller ikke. Som sådan har man generelt som almindelig forbruger sjældent brug for mere 10-20 Mbit fra sin mobiltelefon – du får reelt kun det fulde udbytte af 4G-hastighederne, hvis du downloader store filer eller streamer 4K-tv.

Gør du det vil du i øvrigt hurtigt kunne nå din forbrugsgrænse, så uanset hvad er det med de nuværende abonnementtyper stadig svært at få et væsentligt større udbytte af 4G sammenlignet med 3G.

Vær også opmærksom på, at der kan være meget store udsving på hastigheden på mobilt bredbånd, og der ofte vil være lokale forhold, der gør dækningen dårligere – det kan være alt fra betonbyggeri og træer til dårligt vejr. Det gælder naturligvis både 3G, 4G og de fleste øvrige typer trådløse signaler.

Læs hvornår de øvrige udbydere åbner 4G-netværk

Udbydernes dækningskort

Vi har samlet links til de forskellige udbyderes dækningskort, så du selv kan undersøge, hvor du får den bedste dækning.

Dækningskortene giver et godt billede af dækningen, men er dog kun vejledende, og du kan derfor opleve lavere hastigheder – særligt hvis du er indendørs, når du bruger din forbindelse.

Udbyder Netværk Link til dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text 3 Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor eller TDC* Se dækningskort
some_text 3 Se dækningskort
some_text Net1 (CDMA)
(Kun med trådløs router**)
Se dækningskort

Flere udbydere kræver ekstra månedspris, hvis du vil have 4G-adgang - husk at også dit udstyr skal understøtte 4G. Alle udbydere kan i udgangspunktet tilbyde 4G.
* Hos Mobilic kan du vælge enten TDC's eller Telias netværk, men har kun adgang til ét af gangen. 10 GB 3G mobilt bredbånd er dog kun tilgængeligt på TDC's netværk.
** Net1 kører på en anden teknologi, der dækker bredere med med lavere hastighed. Teknologien bruges ikke til mobiltelefoni i Danmark. Det bliver kun solgt med trådløs router.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning