Bibob lægges sammen med CBB

Net1’s 4G-net er officielt åbnet.

Efter en periode på to uger med opgradering af masterne i Danmark, er alle danske master nu på 4G-teknologien.

I første omgang er der kommet en ny pakke med 50 GB data til 299 kroner om måneden, og Net1 ligger således stadig i den dyreste ende af mobilt bredbånd.

Deres nye 4G-netværk kan give hastigheder på op til 30 Mbit mod de tidligere op til 6 Mbit. Dermed kan hastighederne dog som ventet ikke helt være med de øvrige 4G-netværk.

Det skyldes dog primært det, der også er deres største styrke: nemlig at deres 4G-netværk kører på markant lavere frekvens, end de traditionelle udbyderes 4G-netværk. Det betyder, at masterne rækker markant længere, og de er derfor med til at sikre god dækning i yderområder.

Derfor kan det nye netværk være en god nyhed for mange, der bor på landet og ikke kan få særligt gode hastigheder med traditionelt internet og mobilt bredbånd. Omvendt betyder den største datapakke på 50 GB dog stadig, at bare letkrævende familier stadig vil savne større mængde data.

Net1 giver med deres abonnementer også adgang til deres netværk i Norge og Sverige – her er opgraderingen til 4G dog først netop startet. Den vil vare til og med uge 42, hvor de mest nordlige områder generelt vil få 4G til sidst. De nye routere vil ikke kunne fange de gamle signaler, så indtil opgraderingen er endeligt gennemført, vil adgangen til Norge og Sverige være begrænset, medmindre man stadig har en aktiv ældre router fra dem.


Pokémon Go – et skridt mod fremtiden

Internettet rykker sig hele tiden, og Pokémon Go er på mange måder et skridt mod det, vi kan vente os af fremtiden. I et par uger fyldte det meget i nyhedsstrømmen, men allerede nu virker interessen til at være faldet drastisk. Om det ender med at blive en døgnflue eller ej, er der sikkert stadig […]

Læs mere

Konkurrencen intensiveret på bredbåndsområdet

I flere år har konkurrencen på teleområdet været koncentreret om mobilabonnementer. Priserne har været presset i bund, og udbyderne har jævnligt talt om et presset marked med dårlig økonomi og for hård konkurrence sammenlignet med andre lande i Europa.

Læs mere

Uroligt bredbåndsmarked

Uroen ulmer på telemarkedet – efter nogle rolige år, har der især siden 2015 opstået stigende fokus på markedet.

Læs mere