Markant færre klager over udbyderen

Et sommerhusområde på Bornholm får skraldespande, der selv fortæller kommunen, når det er tid til de skal tømmes.

I alt 68 skraldespande i sommerhuskvarteret Dueodde på det sydlige Bornholm er blevet udstyret med sensorer efter en aftale mellem Telia og Bornholms regionskommune.

Det skriver Telia i en pressemeddelelse.

Sensorerne kører på Telias Narrowband IoT-netværk. Sensorerne holder øje med, hvornår de enkelte skraldespande har brug for at blive tømt – og når de har det, får renovationsselskabet automatisk besked.

Ifølge Telia er det den første kommercielle IoT-løsning i Danmark, og kører på det netværk, Telia som de første har rullet ud på landsdækkende niveau.

NB-IoT er en videreudvikling af mobilnetværkene, hvor signalerne er optimeret til det behov, som Internet of Things eller IoT stiller. Her er altså tale om alt lige fra varmepumper og alarmer, til køleskabe og altså skraldespande, der kan have brug for at kommunikere – og her er det traditionelle mobilnetværk ikke helt så stærkt.

– En af fordelene ved NB-IoT er det ekstremt lave strømforbrug. Det giver os mulighed for at bruge sensorer, hvis levetid overstiger levetiden af den enkelte affaldsbeholder. Vi undgår derved at kæden brydes grundet et dødt batteri. Samtidig har det nye netværk både en længere rækkevidde og bedre indtrængningsevne end de konventionelle mobilnet, siger Thomas Kjærsgaard, der som erhvervskundedirektør i Telia også har ansvaret for kommunale kunder.

Internet of Things fylder generelt meget i bevidstheden om fremtiden hos teleselskaberne med mobilnetværk, og generelt er der en forventning om, at der inden for få år kommer store stigninger i antallet af enheder, der har adgang til nettet på grund af de mange perspektiver i Internet of Things.

Aftale i et år

Normalt er skraldespanden kun blevet tømt fra påske til efterårsferien, men håbet er at man for samme pris fremover kan tømme skraldespande hele kalenderåret, ved at kunne lave bedre ruter og kun køre ud for at tømme skrald, når det er nødvendigt.

I første omgang gælder aftalen et år, hvorefter man skal evaluere på resultaterne, men man håber både at kunne spare tid, slitage og CO2-udledning.

– Vi må ikke falde i den grøft, at vi digitaliserer alene for digitaliseringens skyld eller bare fordi, vi kan. Til gengæld skal vi digitalisere overalt, hvor det giver mening, så det skaber værdi for samfundet, miljøet og vores kunder; i dette tilfælde Bornholms Regionskommune, siger Thomas Kjærsgaard.

Den intelligente renovations ordning i Dueodde er blevet til i samarbejde med teknologi-virksomheden Waste Control.

Mere viden

Læs pressemeddelelsen fra Telia


Sådan får du optimalt bredbånd til gaming

Har jeg høj nok hastighed til gaming? Er vores forbindelse god nok, hvis mit barn vil holde gamingaften med vennerne? Det er spørgsmål, vi jævnligt får, og det er et spørgsmål, som en del gamere ikke selv har styr på. Når sigtekornet er sat ind på modstanderne, er der ikke noget værre end at opleve […]

Læs mere