TDC har nu 4G-førertrøjen

Der er ingen tvivl om, at det er på området for mobilt bredbånd, at der for alvor er gang i udviklingen. 4G teknologien er kommet, men det er langt fra det eneste, der sker på markedet.

Flere og flere udbydere er begyndt at satse på mobilt bredbånd, som et reelt alternativ til traditionelt bredbånd, selv hvis man er rigtig meget på nettet. Det ser man på to måder: flere udbydere sælger i dag mobilt bredbånd med udstyr, der kan fordele forbindelsen til flere computere. For et års tid siden, var det kun Telia og 3, der satsede på det område, men i dag er også Telenor og Call me hoppet med på vognen med mobilt wifi løsninger.

Men også når man ser på datapakker, sker der spændende ting. Oister var blandt de første, da de lancerede en 80 GB mod slutningen af 2012. Siden pillede de den ned igen, men den er senere vendt tilbage med hele 100 GB data. Samtidig har 3, der i øvrigt ejer Oister, også lanceret store pakker. De har ikke bare en pakke på 200 GB, men også en med ”fri data” – den har dog reelt en såkaldt ”fair ussage” grænse på 1000 GB, men der er faktisk også ofte fair ussage grænser på traditionelt bredbånd.

Senest har Telia også blæst op til kamp på området for store datapakker. De har således opgraderet deres Premium abonnement fra at have 30 GB til 100 GB – og så er der altså rigtigt gode muligheder for at streame løs og downloade en hel del filer, uden du behøver at holde øje med dit dataforbrug.

Priser stadig højere end traditionelt bredbånd

Priserne kan som sådan endnu ikke være med traditionelt bredbånd. Oisters pris er 199 kroner om måneden – de tilbyder dog kun med USB-modem, så hvis du vil have flere computere online samtidig, må du selv investere i udstyr. Til gengæld kan prisen godt konkurrere med fastnet forbindelser – især hvis man kan drage nytte af, at forbindelsen er mobil, så du kan have forbindelsen med dig overalt.

3 og Telia kræver til gengæld 299 kroner for deres pakker på henholdsvis 200 og 100 GB, og her skal du altså for alvor have et mobilt behov, før prisen reelt kan konkurrere med traditionelt bredbånd – men omvendt skal der heller ikke være ret store problemer med kablerne, der hvor du bor, før det kan være værd at overveje meget kraftigt at skifte til mobilt bredbånd – også selv om du måske har et ret stort forbrug på nettet. Flere steder er kablerne af elendig kvalitet, mens der til gengæld er fin dækning til mobilt bredbånd.

Du bør dog være opmærksom på, at mobilt bredbånd ikke er lige så stabilt som traditionelt internet. Du skal også være opmærksom på, der ofte er høje pingtider. Det betyder ikke det store for almindelig surf, men det gør, at mobilt bredbånd ikke er optimalt, hvis du vil spille netværksspil, der kræver hurtig reaktionstid.

// Laust


Pokémon Go – et skridt mod fremtiden

Internettet rykker sig hele tiden, og Pokémon Go er på mange måder et skridt mod det, vi kan vente os af fremtiden. I et par uger fyldte det meget i nyhedsstrømmen, men allerede nu virker interessen til at være faldet drastisk. Om det ender med at blive en døgnflue eller ej, er der sikkert stadig […]

Læs mere

Konkurrencen intensiveret på bredbåndsområdet

I flere år har konkurrencen på teleområdet været koncentreret om mobilabonnementer. Priserne har været presset i bund, og udbyderne har jævnligt talt om et presset marked med dårlig økonomi og for hård konkurrence sammenlignet med andre lande i Europa.

Læs mere

Uroligt bredbåndsmarked

Uroen ulmer på telemarkedet – efter nogle rolige år, har der især siden 2015 opstået stigende fokus på markedet.

Læs mere