Mere service og flere tjenester på fremtidens telemarked

4G er det alle taler om, når snakken falder på mobilt bredbånd og smartphones. Men der er også mange, der har et forkert billede af 4G – vi har set nærmere på nogle af “myterne”.

Vi har udvalgt otte af de mest udpregede myter – og nåja, måske også sneget et par ting ind, som mange nok bare ikke er bevidste om.

4G gør netadgangen hurtigere

Sandt. Og så dog. Du får potentielt hurtigere adgang til nettet, men omvendt giver 3G dig altså også nok hastighed til en glidende oplevelse ved almindelig surf. 4G kan dog især hjælpe, hvis du gerne vil streame videoer fra din telefon eller computer, mens 3G egentlig i princippet er godt nok til en yderst tilfredsstillende oplevelse ved surf. På begge netværk kan du ved svagt signal opleve, at det går meget langsom at være på nettet. Og en 4G-enhed får i øvrigt naturligvis kun noget ud af sit 4G-netværk, hvis der er 4G-dækning – ellers må den nøjes med 3G på lige vilkår med andre 3G-enheder.

Med 3G-udstyr betyder 4G intet

Både og. Især i byen kan det betyde noget for dig, at der er 4G-dækning, selv om du selv kun har udstyr eller udbyder med 3G-adgang. Andre brugere vil nemlig koble sig på 4G-netværket, og derfor bliver 3G-masterne mindre belastet, og dermed er der reelt mere hastighed til dig. Dette vil dog kun være en fordel, hvis masten du er koblet på rent faktisk er belastet. Ikke desto mindre kan du altså godt komme til at mærke forskel, hvis der kommer 4G-dækning, selv om du ikke kan koble dig på masterne.

Der går længe, før der er 4G på landet

Falsk. Dette er en kommentar, vi er stødt på flere gange. Som sådan kan vi ikke vide mere end jer, men der er meget, der taler for, at 4G-udrulningerne vil gå langt hurtigere end 3G. Dels er markedet der allerede – da 3G kom var der i starten ikke mange kunder, men i dag er en meget stor andel af mobiltelefonerne på markedet smartphones, og samtidig gør 4G mobilt bredbånd endnu mere aktuelt som den eneste forbindelse. Kundemassen er altså større, og dermed er udbyderne også mere interesserede i at udrulle. Samtidig bruger man andre frekvenser til 4G, og man bruger blandt andet frekvenser, der rækker betydeligt længere end 3G-masterne. Det betyder, at man skal sætte færre master op for at opnå samme dækningsgrad, som der er på 3G-området, hvilket primært er en fordel i yderområderne. I byerne vil der fortsat være behov for en del master grundet hårdere belastning. Det virker ikke utænkeligt, at der allerede om få år er bedre 4G-dækning end 3G-dækning hos nogle udbydere – allerede nu er der ved TDC bedre 4G- end 3G-dækning flere steder.

4G er det nye sort. Der sker intet for 3G

Falsk. Der sker generelt mere på 4G-området, men der bliver fortsat både 2G og 3G-master op hos udbyderne. Og hos Telenor og Telia er det netop på 3G-området, der sker ting og sager for tiden – vel at mærke kæmpe forandringer, idet de er i færd med at lægge netværkene sammen, og dermed får langt bedre 3G-dækning, mens de i perioden til gengæld satser mindre på 4G-udrulningen.

Jeg kan være ligeglad med 3G, når jeg har 4G

Falsk. Selv i byerne kan det være rigtigt rart at kunne falde tilbage på et solidt 3G-netværk, men kommer du ikke ud af byerne, betyder det dog ikke nær så meget med 3G-dækning. Er du nogenlunde ofte ude af byerne, og vil gerne have god dataadgang, så er det for alvor en god idé at have et godt 3G-netværk at falde tilbage på – bor du ligefrem uden for byerne, kan du endda ende med kun at have 3G-adgang.

Man kan ikke ringe via 4G-master

Sandt. Men det bliver næsten stensikkert muligt. Men på nuværende tidspunkt ringer du ikke via 4G-signaler, medmindre du da ringer over din dataforbindelse. Du kan naturligvis godt ringe, det er blot 3G- eller 2G-master, du bruger. Det er dog formentlig kun et spørgsmål om tid, før det bliver almindeligt at ringe over 4G, og du vil formentlig endnu ikke komme ud for ikke at kunne ringe, når du har 4G-dækning – 2G-netværket er ganske enkelt for solidt til dette.

Alle udbydere har nu 4G

Falsk. Selv om alle netværk har 4G, er der stadig mange af de små udbydere, der endnu ikke har adgang til 4G-netværket – faktisk er det stadig kun Call me og DLG Tele, der har adgang til en anden udbyders 4G-netværk (med lidt god vilje har Telenor adgang til Telias 4G-master, idet de har sat langt de fleste op – det er dog at betragte som et fælles netværk). Telmore, Fullrate, Onfone, Oister og CBB har altså eksempelvis endnu ikke 4G. Vi forventer dog, at der vil være langt flere udbydere, der tilbyder 4G allerede om et halvt år.

4G påvirker mit tv-signal

Sandt. 4G-masterne kan faktisk betyde knas på dit fjernsyn, og derfor har blandt andet kabel-tv udbyderne anbefalet folk at sikre sig, at man har ordentlige kabler, så de ikke bliver påvirket af 4G. Det kan eksempelvis betyde pixelering af billeder eller sne på skærmen. Den korte forklaring er, at 4G-frekvensen tidligere har været brugt til tv, og de læner sig fortsat op af frekvenser, der bruges til tv – og det kan altså betyde forstyrrelser.


TDC dropper fusion

Mindre end to uger efter at TDC og MTG annoncerede planer om at gå sammen, har TDC nu trukket sig fra planerne. Aftalen var, at TDC skulle købe MTG Nordic, og herefter skulle MTG samtidig have en betydelig ejerandel i TDC. Siden er det kommet frem, at en række investorer med pensionskasser i spidsen er […]

Læs mere

TDC og MTG Nordic fusionerer

TDC har fusioneret med MTG, der især er kendt for Viasatprodukterne Med andre ord er Viaplay, Viasat, og TV3-kanalerne og TDC’s teleprodukter blevet samlet, og ifølge pressemeddelelsen har de nu samlet på 3 millioner tv-kunder og en rækkevidde på 10 millioner husstande i Norden. Det har længe være spekuleret i at indholdsleverandører eller andre aktører […]

Læs mere