Hvorfor sælger udbyderne forbindelserne som “op til” en hastighed?
Køber du en 10 Mbit fastnet linje, er du ikke nødvendigvis sikret 10 Mbit i praksis.
1. marts 2013 blev der dog ændret en del på, hvordan udbyderne normalt opgiver deres hastighed. Det betyder, at udbyderne ikke længere bare sælger bredbånd med “op til” en bestemt hastighed, og du som kunde ingen sikkerhed har for, hvad du får.
Normalt sælger udbyderen bredbånd med en minimumhastighed, som du altid kan forvente, og hvis ikke andet er angivet, vil du normalt kunne modtage den angivne hastighed. Hvis udbydere bruger “op til” udtrykket, skal mindst 80 procent af kunderne modtage den hastighed eller mere. I praksis bør du dog være skeptisk, hvis du støder på udbydere, der bruger “op til”, men ikke har angivet minimumhastigheder.
Det er løbende blevet diskuteret, om hastighedsangivelserne er tilstrækkeligt gennemskuelige eller ej, og det fik 1. marts 2013 udbyderne til at indgå en aftale om forbrugerombudsmanden om at ændre på metoden. Det har fået diskussionen til at blive markant mindre, men man kan stadig let kritisere det for at være svært at gennemskue som forbruger – ikke desto mindre, har du nu et klarere billede af, hvad du med sikkerhed kan forvente.
Teknisk forklaring af overhead
Som sådan har overhead ikke noget med “op til” betegnelsen at gøre, men den betyder du i udgangspunktet aldrig vil måle den hastighed, du får, da du bruger en del af hastigheden på overhead. Den nye aftale med forbrugerombudsmanden betyder dog umiddelbart, at overhead ikke længere må medregnes i den hastighed, udbyderen angiver.
Eksempel: Du har en 10 Mbit linje, og internetudbyderen sender rent faktisk din data med denne hastighed. Men for at informationerne kan fortolkes rigtigt, er det nødvendigt at pakke dataen ind i forskellige lag.
Det er eksempelvis dine programmer, der giver dataen flere informationer, der hjælper din computer med at fortolke dataen rigtigt. Desuden sætter netværket “adresser” på dataen, så det bliver sendt til de rigtige steder. De forskellige lag er det, der kaldes overhead.
Når du måler hastigheden, måler du kun, hvor hurtigt din data kommer frem uden de ekstra informationer og data. Derfor vil en del af din hastighed blive brugt på overhead, uden din hastighedsmåling tager højde for det. Typisk vil omkring 10-15 procent af din hastighed gå til overhead.
Du kan sammenligne det lidt med at sende et brev. Selve brevpapiret i sig selv har en vægt, men når du skal betale porto, skal du også betale for konvolutten, selv om den ikke indeholder informationer og du principielt er ligeglad med transporten af selve konvolutten. En hastighedsmåling måler altså kun selve indholdet i pakken/brevet og ikke pakningen, mens udbyderen typisk ser pakningen som en del af det, de sender til dig.
Og lidt ligesom det er forskelligt, om der er brug for bobleplast, konvolut eller pakke, er det umuligt helt firkantet at sige, hvor meget data, der egentlig bliver brugt på overhead.
Mobilt bredbånd
På mobilt bredbånd er der også overhead, men det er dækningen, der for alvor betyder, at du meget sjældent vil opleve at være i nærheden af de hastigheder, du potentielt kan få.
Du kan ikke via lovgivning opsige mobilt bredbånd på grund af hastigheden, da du har medansvar for hastigheden, da du bestemmer, hvor du bruger det. Til gengæld har du 14 dages fortrydelsesret efter dit køb, hvis du har købt det på nettet – så lever hastigheden ikke op til det, du forventer, kan du opsige det inden for de første 14 dage. Det er dog altid en god idé at undersøge dækningen på forhånd, hvis du forventer at bruge forbindelsen fra ganske få steder eller måske ligefrem kun fra dit hjem.
