Internet på kollegie
Skal du bo på kollegie? Som studerende har man brug for en god og stabil internetforbindelse.
På rigtigt mange kollegier er internettet inkluderet i huslejen. Det betyder typisk en rigtigt hurtig linje til billige penge. Ofte kommer det gennem kabel-tv, men det kan også være fibernet eller alternative teknologier.
Det bør i udgangspunktet stå tydeligt i lejekontrakten, hvis internet følger med, ligesom det typisk er oplyst de steder, hvor du finder informationer om kollegiet – eksempelvis hos det selskab, der administrerer kollegiet eller der, hvor du skriver dig på venteliste eller ansøger om et ledigt kollegielejemål.
Især på mindre kollegier er der dog ikke altid internet inkluderet i lejen. Her er det typisk nødvendigt for dig at gøre et ekstra benarbejde. Det første du bør undersøge, er om der er mulighed for kabel-tv. Hvis det er noget du er interesseret i, kan du nemlig ofte få en ganske hurtig linje for meget billige penge gennem kabel-tv udbyderen. Eneste minus er faktisk, at du sjældent kan få så langsomt internet, som du reelt kan nøjes med. Ikke desto mindre er prisen typisk billigere end priserne for de langsomste hastigheder ved udbydere via kobbernettet – og dermed får du reelt ekstra hastighed for dine penge. Omvendt er priserne på selve tv-pakkerne typisk meget høje, når man er på et stramt budget, og det er et krav, at du også har tv-pakke ved udbyderen, hvis de skal levere internet til dig.
Priser på bredbånd
Vi har samlet priser på bredbånd, der passer til dig, der bor på kollegie. Stofa og YouSee kommer gennem kabel-tv, så det kræver, du også har tv-abonnement hos udbyderen.
Udbyder | Hastighed | Binding | Pris 6 mdr. | Pris pr. mdr. | Gå til udbyder |
---|---|---|---|---|---|
DanskNet Mere info | 100/30 Mbit (minimum: 10 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. | 1892 kr. | 249 kr. | Se tilbud (min. pris: 1892 kr.) |
Kviknet Mere info | 100/35 Mbit (minimum: 5 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. | 2193 kr. | 249 kr. | Se tilbud (min. pris: 2193 kr.) |
Hiper Mere info | 100/25 Mbit (minimum: 10 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. | 1692 kr. | 249 kr. | Se tilbud (min. pris: 1692 kr.) |
Stofa Mere info | 30/30 Mbit |
1 mdr. | 1853 kr. | 259 kr. | Se tilbud (min. pris: 558 kr.) |
Hvilken hastighed har jeg brug for?
Det kan være svært at finde frem til den rigtige hastighed, og måske skal du finde internet efter lige at være flyttet hjemmefra, og så er det ofte en endnu mere uoverskuelig proces. Heldigvis kan du roligt skele til økonomien.
I udgangspunktet har de færreste nemlig brug for mere end de langsomste hastigheder. Reelt kan rigtigt mange faktisk nøjes med helt ned mod 2 Mbit uden at opleve at have en langsom linje.
De fleste studerende har dog vaner på nettet, der gør, at lidt mere hastighed er at foretrække.
Især streaming af tv og musik gør, at man bør gå op på en anelse hurtigere net, men selv her er omkring 6 Mbit rigeligt til, at du kan streame i ganske god kvalitet. Endnu højere hastigheder er primært for dig, der også vil kunne hente filer meget hurtigt.
Dette tager dog naturligvis udgangspunkt i, at du kun har en computer på nettet af gangen. Skal du dele forbindelsen med én eller flere, bør I sætte 2-6 Mbit af pr. computer afhængigt af behov.
Du behøver i udgangspunktet ikke sætte særligt meget hastighed af til andre enheder såsom mobiltelefon eller playstation – medmindre du vil streame fra dem er cirka 1 Mbit rigeligt.
Hvad med mobilt bredbånd
Mobilt bredbånd kan være et fint valg. Det er en fleksibel forbindelse, du kan have med dig overalt, men omvendt løber prisen hurtigt op, hvis du også vil kunne streame og hente eller uploade filer.
Samtidig er hastigheden mange steder stadig for ustabil til at kunne streame ordentligt tv. Omvendt er 4G-dækningen efterhånden blevet så god, at du de fleste steder i byerne godt kan få ordentlige hastigheder – og kollegier er jo trods alt som regel placeret i byen. Der kan dog være problemer med spidsbelastning i perioder af dagen.
Da studerende samtidig ofte bruger en del tid på nettet, anbefaler vi normalt ikke mobilt bredbånd til dig, der bor på kollegie. Du skal nemlig betale for dit forbrug, idet du skal vælge en forbrugsgrænse, der angiver, hvor meget du kan bruge nettet hver måned. Men mødes du ofte rundt omkring med studiegrupper, eller er du mindre på nettet end de fleste, så kan det absolut være en overvejelse værd.
Vi har samlet udvalgte priser på mobilt bredbånd, der passer til studerende – både dig, der er meget lidt på nettet, eller dig der gerne vil have den fleksible forbindelse, du kan have med dig overalt. Forbindelserne her er med USB-modem, så du kun kan have én computer på nettet af gangen, men hos nogle af udbyderne kan du også få mobilt bredbånd med mobilt wifi eller trådløs router til 3G- og 4G-signaler – med begge disse enheder vil du kunne dele forbindelsen med flere computere, smartphones og lignende.
Udbyder | Hastighed | Data | Binding | Pris pr. mdr. |
---|