Sådan finder I internet, I kan dele

Bor I flere sammen i en familie eller måske et kollektiv?

Internet er en nødvendig del af hverdagen for reelt alle danskere. Men der kan være stor forskel på, hvad vi bruger nettet til. Alle skal gerne være tilfredse med forbindelsen, men omvendt skal man også gerne finde en løsning, der økonomisk giver mening.

Når I er 3-4 eller flere, der skal bruge forbindelsen, bør I naturligvis stort set aldrig gå efter de absolut laveste hastigheder. Omvendt ender mange i den modsatte faldgruppe, og ender med at købe en forbindelse, der nærmest har nok hastighed til en hel villavej.

Vær opmærksom på, at du normalt ikke må dele forbindelsen med folk uden for husstanden. Du må altså eksempelvis ikke have en fælles internetforbindelse med din nabo ifølge vilkårene hos udbyderne.

Hvilken hastighed har vi egentlig brug for?

Det afhænger naturligvis både af, hvad I skal bruge nettet til, og hvor mange computere og enheder generelt, der er online.

Som regel behøver du ikke afsætte ret meget hastighed til spilenheder, mobiltelefoner og tablets. Medmindre de konstant er i brug, behøver du reelt ikke engang afsætte 1 Mbit pr. enhed, men er I oppe på 4-5 enheder eller mere, I vil have koblet til, kan det godt være rart at tippe hastigheden lidt op.

Fokus bør dog være på antallet af computere på nettet. For hver computer der skal på nettet, er det en god idé at afsætte omkring 5 Mbit. Det er nok til surf, spil og streaming i fornuftig kvalitet. Er man meget heftig streamer, kan man afsætte lidt mere hastighed.

Er der nogen, der vil downloade nærmest konstant, bør man også tage højde for det – det er dog en god idé at lave aftaler om hastighed til download, for ellers kan I aldrig helt undgå, at personen bruger alt hastigheden.

Streamer man aldrig fra én eller flere computere, kan man godt nøjes med at afsætte 2-3 Mbit til disse. Og husk at computerne naturligvis kun bruger af hastigheden, når de er tændt. Med andre ord kan man med 4-5 computere som regel nøjes med 20 Mbit – i tilfælde, hvor de fleste streamer kan det dog være en god idé at gå op på 30-40 Mbit. Det er meget sjældent, man reelt har brug for højere hastighed end dette – selv med 6-7 computere på nettet.

Priser på internet, der kan deles

Vi har samlet priser på internet, der typisk passer til dig, der jævnligt har 3-5 computere på nettet samtidig.

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 100/30 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1892 kr. 249 kr.
(min. pris: 1892 kr.)
Mere info 100/35 Mbit
(minimum: 5 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 2193 kr. 249 kr.
(min. pris: 2193 kr.)
Mere info 100/25 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1692 kr. 249 kr.
(min. pris: 1692 kr.)
Mere info 50/10 Mbit
(minimum: 35 / 5 Mbit)
6 mdr. 2072 kr. 279 kr.
(min. pris: 2072 kr.)
Mere info 50/50 Mbit
1 mdr. 1673 kr. 279 kr.
(min. pris: 578 kr.)
Mere info 150/30 Mbit
(minimum: 100 / 20 Mbit)
6 mdr. 2492 kr. 349 kr.
(min. pris: 2492 kr.)

Hvad er upload og downloadhastighed

Først og fremmest er det vigtigt at være opmærksom på, at der er to hastigheder: download og uploadhastighed. Downloadhastigheden er den hastighed, du bruger, når internet sender ting til dig. Du bruger den, når du surfer, streamer tv/musik, spiller spil over nettet eller downloader billeder, video eller noget helt tredje.

Uploadhastighed er den hastighed, du bruger, når du lægger ting op til nettet. Det kan eksempelvis være, når du smider billeder eller video på din Facebookprofil, har en videosamtale over Skype eller opdaterer din online diskplads (eksempelvis Dropbox). Hvis du selv vil have din computer til at være server i et spil over nettet, kræver det også lidt uploadhastighed.

Som regel behøver du ikke lægge særligt høj vægt på uploadhastigheden. Det er rart, at tingene kan komme hurtigt op på eksempelvis Facebook, men omvendt har de fleste af os intet imod at vente 5-10 minutter, hvis vi skal lægge 40-50 billeder op – det sker trods alt ikke hver dag. Men netop når du deler forbindelsen med flere, kan det dog være ekstra rart at have en fornuftig uploadhastighed.

På kobbernettet (reelt alt, der ikke er fiber, via kabel-tv udbyderen eller mobilt bredbånd) bliver din downloadhastighed også påvirket, hvis du bruger din uploadhastighed. Og hvis du kun har eksempelvis 1 Mbit i upload til 4-5 computere, så vil en rigtig stor del af uploadhastigheden blive taget selv ved almindelig surf, og så kan din downloadhastighed pludselig blive påvirket en hel del – selv om hver eneste computere isoleret set ikke bruger uploadhastigheden til det store. Derfor bør du gå efter omkring 0,5-1 Mbit pr. computer i uploadhastighed.

Ekstra viden: Hvad hvis den trådløse forbindelse ikke dækker overalt?

Det er en god idé at tænke over placeringen af routeren. Jo mere centralt placeret den er, jo større er chancen for, at I kan opnå god forbindelse overalt. Ofte har man jo dog kun begrænset mulighed for at styre, hvor udstyret er placeret. I meget store lejligheder eller mellemstore huse, kan det dog være svært at dække alle de nødvendige rum med signal.

Man kan altid forsøge med lidt forskellige placeringer af udstyret, og ofte kan man hurtigt konstatere, hvis signalet ikke er stærkt nok overalt. Det kan også være værd at overveje, om man med mindre omplaceringer af, hvor man sidder med sin computer – men der er naturligvis også grænser for, hvor meget man kan møblere om på værelset blot for at få fanget trådløse internetsignaler – det er nok de færreste, der har tænkt sig at hæve gulvet en meter i det ene hjørne så man med krum ryg har en ekstra signalbar fra sin router.

Vi har skrevet en guide til, hvad man kan gøre for at forstærke signalet – der er både bud på mindre opsætninger, du kan lave i routeren eller udstyr, du kan købe, så signalet bliver stærkt overalt. Læs guiden til bedre trådløst signal.


  • 2-9 Mbit: Du får en linje, hvor du kan besøge sider på nettet, tjekke mail og netbank uden problemer. Du kan se en video i glimrende kvalitet, hvis du har mindst 4-5 Mbit. Ikke alle udbydere tilbyder hastigheder på 9 Mbit eller mindre.
  • 10-19 Mbit: Du kan sagtens se videoer og alt andet på nettet. En fin forbindelse – også hvis du har 2-3 computere på nettet samtidig.
  • 20-35 Mbit: Glimrende hastighed, hvis du har flere computere på nettet – tilstrækkeligt selv med 4-5 computere på nettet samtidig.
  • 35+ Mbit: Til den kræsne forbruger. Du skal have en del computere på nettet eller have særlige hastighedskrav, hvis du skal have det fulde ud af hastigheden.
  • Upload: Uploadhastigheden er den der står efter “/”. Hastigheden har betydning for, hvor hurtigt du kan sende ting til internettet. Det er altså eksempelvis hvis du lægger billeder og video på Facebook. Det er altid rart at kunne sende ting hurtigt til nettet, men omvendt bruger man kun sjældent og i kort tid sin upload. Især med flere computere på nettet, kan det dog være fornuftigt med minimum omkring 0,5 Mbit pr. computer i upload.

En router eller et modem er det udstyr, der sørger for, at dine computere kan komme på nettet. Med en router kan du have flere computere på nettet på samme tid, mens det kræver ekstra udstyr eller IP-adresser mec et modem.

Bredbånd kommer stort set altid med en trådløs router. Enkelte udbydere sælger i perioder bredbånd med en router eller et modem, der ikke er trådløs. Hvis du klikker “flere detaljer” i vores tabeller, står der tydeligt, hvilket udstyr der følger med.

Du kan også koble din computer op til routeren med kabel, selv om det er en trådløs router. Det nødvendige udstyr til at komme på nettet følger med i pakken, men det kan være nødvendigt for dig at investere i (længere) netværkskabler, hvis du ikke vil koble din computer til trådløst, ligesom det for meget gamle computere kan være nødvendigt at købe (trådløst) netværkskort – i reelt alle nyere computere er det dog med.

Der er principielt set tre typer internet, som vi her på siden kalder fastnet bredbånd. xDSL(også kendt som kobberkabler eller via telefonstikket), Kabel-internet(coax-nettet) og fibernet. Kabel internet og især fibernet har dog ikke lige så bred dækning, som de traditionelle typer bredbånd.

Kabel internet kommer via din kabel-tv udbyder, så derfor skal du også have et tv-abonnement ved kabel-tv udbyreden, hvis du vil have internet herfra. Ellers kan du ganske enkelt ikke få kabel internet. Stofa og YouSee er de store udbydere af kabel internet. Det er ikke alle steder, der er mulighed for kabel-tv.

Fibernet er lynhurtigt bredbånd via lyslederkabel, og det er især de danske energiselskaber, der har satset på fiberinternet. De har slået sig sammen i det fælles brand Waoo! Det er dog langtfra alle steder, man kan få Waoo!, men det er ikke forbeholdt byerne. Det kan være dyrt i etablering, da det ofte er nødvendigt med gravearbejde.

De fleste udbydere tilbyder muligheden for at få teknikerinstallation. Det betyder, at du får en tekniker ud, der sætter routeren til og sørge for at din computer er på nettet. Som regel er det dog ikke specielt svært at gøre det selv, og der følger en guide med, så du ved hvordan kablerne skal forbindes mellem computere, væg og router.

I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt, at der kommer en tekniker forbi. Det er især tilfældet, hvis der ikke har været internet på bopælen før af samme type, som der er bestilt. Med traditionelt bredbånd er det efterhånden en sjældenhed, mens det er meget almindeligt for fiberinternet(eks. Waoo), der endnu ikke er specielt udbredt blandt private.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning