For at gøre det mere overskueligt og lettere at forstå for dig som læser, har vi her på siden valg at bruge begrebet “fastnet bredbånd” en del steder.
Fastnet bruges normalt om telefoni, og beskriver de telefoner, der bruger “faste” ledninger i modsætning til mobiltelefoner, der får trådløse signaler fra mobilmasterne.
På samme måde giver det mening at kalde det “fastnet bredbånd“, som et modstykke til “mobilt bredbånd“. Det dækker altså over de forbindelser, der kommer via kabler, uanset om det er de traditionelle ADSL-forbindelser, fibernetforbindelser, gennem kabel-tv eller noget helt fjerde.
Hvorfor giver det mening at kalde det fastnet bredbånd?
Ordet bredbånd dækker over internet med en hvis hastighed, og reelt er alt internet i Danmark – også på telefoner – bredbånd. Bredbånd er tidligere blevet defineret som internet med en hastighed på mindst 2 Mbit.
Bredbånd bliver mange steder både brugt som betegnelse for traditionelle forbindelser og mobilt bredbånd – men samtidig kan det også bruges som betegnelse, når man udelukkende tænker på traditionelt bredbånd. Vi har valgt at adskille de to, så bredbånd her på siden ofte dækker over begge begreber, mens fastnet bredbånd kun dækker over traditionelt bredbånd. Fastnet bredbånd er altså en samlet betegnelse for de teknologier, der giver bredbånd, der ikke er trådløs.
Hvordan routeren fordeler internettet har intet at sige. Hvis routeren er trådløs, er det stadig fastnet bredbånd, på samme måde som det stadig er fastnet telefoni, selv om selve telefonen er trådløs og kan tages med i køkkenet. Hvis internettet bliver leveret gennem et stik i din væg er det altså fastnet bredbånd, uanset hvilke enheder du bruger til at fordele internettet. Kan dit internet derimod tages med dig på farten er det mobilt bredbånd.
Hvornår giver betegnelserne ikke mening
Satellit internet hører i princippet til i en kategori for sig selv. Det har ikke den mobilitet, du kender fra mobilt bredbånd, men samtidig kommer det ikke via kabler, ligesom det vi definerer som fastnet bredbånd.
Satellit internet kommer via trådløse signaler fra satelitter i himlen. Det er med til at sikre helt komplet dækningsgrad. Ulempen er dog, at det kommer via parabol, og dermed ikke er mobilt. Samtidig er det også ret dyrt både i oprettelse og abonnement.
Priser på fastnet bredbånd
|
|
|
|
|
|
|
|
DanskNet
Mere info
|
100/30 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. |
1892 kr. |
249 kr.
|
Se tilbud hos DanskNet
(min. pris: 1892 kr.)
|
Beskrivelse
Potentielt rigtigt god hastighed, der dækker alle behov. Du er dog afhængig af kablerne i dit område, men Dansk Net kan i udgangspunktet levere på niveau med de øvrige på telefon/kobberkablerne i Danmark - du kan teste på hjemmesiden, hvad de forventer at kunne levere. I det østlige Danmark hovedstadsområdet undtaget, kan du også få dette abonnement via YouSees kabel-tv kabler.
|
Kviknet
Mere info
|
100/35 Mbit
(minimum: 5 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. |
2193 kr. |
249 kr.
|
Se tilbud hos Kviknet
(min. pris: 2193 kr.)
|
Beskrivelse
Kviknet skruer maksimalt op for hastigheden, men vær opmærksom på, at 100 Mbit kun kan opnåes få steder - Kviknet vil beregne hvor meget, de forventer de kan levere, inden du bestiller.
|
Hiper
Mere info
|
100/25 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. |
1692 kr. |
249 kr.
|
Se tilbud hos Hiper
(min. pris: 1692 kr.)
|
Beskrivelse
Hiper skruer altid hastigheden op på det højeste, du kan få - til gengæld er du reelt intet garanteret, men de måler dog på forhånd, hvad de forvente at kunne levere. Denne måling er kun vejledende, men er du mærkbart under, bør de lade dig komme ud af abonnementet - som sådan garanterer de dog ikke denne mulighed. De kan tilbyde denne pris via telefonstikket.
|
YouSee
Mere info
|
150/30 Mbit
(minimum: 100 / 20 Mbit) |
6 mdr. |
2492 kr. |
349 kr.
|
Se tilbud hos YouSee
(min. pris: 2492 kr.)
|
Beskrivelse
Du får 20 Mbit garanteret, og det er tilstrækkelig hastighed til de fleste behov. Har du mere end 2-3 computere online samtidig, kan du overveje hurtigere bredbånd.
- 2-9 Mbit: Du får en linje, hvor du kan besøge sider på nettet, tjekke mail og netbank uden problemer. Du kan se en video i glimrende kvalitet, hvis du har mindst 4-5 Mbit. Ikke alle udbydere tilbyder hastigheder på 9 Mbit eller mindre.
- 10-19 Mbit: Du kan sagtens se videoer og alt andet på nettet. En fin forbindelse – også hvis du har 2-3 computere på nettet samtidig.
- 20-35 Mbit: Glimrende hastighed, hvis du har flere computere på nettet – tilstrækkeligt selv med 4-5 computere på nettet samtidig.
- 35+ Mbit: Til den kræsne forbruger. Du skal have en del computere på nettet eller have særlige hastighedskrav, hvis du skal have det fulde ud af hastigheden.
- Upload: Uploadhastigheden er den der står efter “/”. Hastigheden har betydning for, hvor hurtigt du kan sende ting til internettet. Det er altså eksempelvis hvis du lægger billeder og video på Facebook. Det er altid rart at kunne sende ting hurtigt til nettet, men omvendt bruger man kun sjældent og i kort tid sin upload. Især med flere computere på nettet, kan det dog være fornuftigt med minimum omkring 0,5 Mbit pr. computer i upload.
Mere viden om hastigheder
En router eller et modem er det udstyr, der sørger for, at dine computere kan komme på nettet. Med en router kan du have flere computere på nettet på samme tid, mens det kræver ekstra udstyr eller IP-adresser mec et modem.
Bredbånd kommer stort set altid med en trådløs router. Enkelte udbydere sælger i perioder bredbånd med en router eller et modem, der ikke er trådløs. Hvis du klikker “flere detaljer” i vores tabeller, står der tydeligt, hvilket udstyr der følger med.
Du kan også koble din computer op til routeren med kabel, selv om det er en trådløs router. Det nødvendige udstyr til at komme på nettet følger med i pakken, men det kan være nødvendigt for dig at investere i (længere) netværkskabler, hvis du ikke vil koble din computer til trådløst, ligesom det for meget gamle computere kan være nødvendigt at købe (trådløst) netværkskort – i reelt alle nyere computere er det dog med.
Der er principielt set tre typer internet, som vi her på siden kalder fastnet bredbånd. xDSL(også kendt som kobberkabler eller via telefonstikket), Kabel-internet(coax-nettet) og fibernet. Kabel internet og især fibernet har dog ikke lige så bred dækning, som de traditionelle typer bredbånd.
Kabel internet kommer via din kabel-tv udbyder, så derfor skal du også have et tv-abonnement ved kabel-tv udbyreden, hvis du vil have internet herfra. Ellers kan du ganske enkelt ikke få kabel internet. Stofa og YouSee er de store udbydere af kabel internet. Det er ikke alle steder, der er mulighed for kabel-tv.
Fibernet er lynhurtigt bredbånd via lyslederkabel, og det er især de danske energiselskaber, der har satset på fiberinternet. De har slået sig sammen i det fælles brand Waoo! Det er dog langtfra alle steder, man kan få Waoo!, men det er ikke forbeholdt byerne. Det kan være dyrt i etablering, da det ofte er nødvendigt med gravearbejde.
De fleste udbydere tilbyder muligheden for at få teknikerinstallation. Det betyder, at du får en tekniker ud, der sætter routeren til og sørge for at din computer er på nettet. Som regel er det dog ikke specielt svært at gøre det selv, og der følger en guide med, så du ved hvordan kablerne skal forbindes mellem computere, væg og router.
I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt, at der kommer en tekniker forbi. Det er især tilfældet, hvis der ikke har været internet på bopælen før af samme type, som der er bestilt. Med traditionelt bredbånd er det efterhånden en sjældenhed, mens det er meget almindeligt for fiberinternet(eks. Waoo), der endnu ikke er specielt udbredt blandt private.
