Sådan finder du det bedste internet
Det kan være rigtigt svært at finde det bedste internet, som lever op til dine forventninger.
Er du som de fleste, så vil du ikke snydes på prisen. Men man vil naturligvis også have internet med en hastighed og kvalitet, der lever op til det behov, man har.
Behovet kan være vidt forskelligt alt efter, om du leder efter internet til en familie eller som en studerende, der bor alene, og hvor økonomien måske er særligt vigtig.
Måske forventer du, at alting konstant kører som smurt, at du kan hente programmer ned lynhurtigt og at du kan se tv-indhold i den absolut bedste kvalitet. Det kan også være, du gerne triller tommeltotterne et par omgange eller kan acceptere en god men ikke perfekt billedkvalitet, når du streamer, hvis det kan få dig til at spare et beløb hver måned.
Der er derfor flere ting, du bør starte ud med at overveje, når du skal have internet. Mange starter ud med at se på prisen – det er ikke et dårligt sted at starte, men du bør også fra starten også tænke på de ting, der har betydning for dit valg af hastighed og teknologi.
- Hvor mange computere skal være på nettet af gangen?
- Hvad skal jeg kunne lave på nettet?
- Hvor ofte er du på nettet?
- Hvor vigtigt er det for mig, at forbindelsen er stabil?
I denne guide kan du få hjælp til at tolke på dine svar, så du kan finde frem til den bedste forbindelse i lige netop din situation.
Priser og eksempler på bredbånd
Det er trods alt altid en god idé at have lidt priser at tage udgangspunkt i. Husk dog allerede nu på, at ikke alle hastigheder er mulige overalt – på mange af udbydernes sider, kan du læse, hvad de forventer at kunne levere. Det er en god idé som noget af det første at se nærmere på, hvor meget udbyderne kan levere.
Du kan eventuelt også slå adressen op på Tjekditnet.dk – her kan du få et hurtigt overblik over, hvem der kan levere hos dig. Du kan også læse vores guide til, hvordan du finder de bedste muligheder på din adresse – på den måde er du mere sikker på, du ie overser oplagte muligheder.
Udbyder | Hastighed | Binding | Pris 6 mdr. | Pris pr. mdr. | Gå til udbyder |
---|---|---|---|---|---|
DanskNet Mere info | 100/30 Mbit (minimum: 10 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. | 1892 kr. | 249 kr. | Se tilbud (min. pris: 1892 kr.) |
Kviknet Mere info | 100/35 Mbit (minimum: 5 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. | 2193 kr. | 249 kr. | Se tilbud (min. pris: 2193 kr.) |
Hiper Mere info | 100/25 Mbit (minimum: 10 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. | 1692 kr. | 249 kr. | Se tilbud (min. pris: 1692 kr.) |
YouSee Mere info | 150/30 Mbit (minimum: 100 / 20 Mbit) |
6 mdr. | 2492 kr. | 349 kr. | Se tilbud (min. pris: 2492 kr.) |
Hvor mange computere skal på nettet af gangen?
Det har enorm betydning for hastigheden, hvor mange computere, der er på nettet samtidig. Det har derimod ingen betydning, at du har fire computere i husstanden koblet til din router, hvis de tre af dem er slukket. Computerne tager kun hastighed, når de er tændt.
Hvis du kun har én computer på nettet af gangen, kan de fleste som regel sagtens søge helt ned mod 10 Mbit – reelt uanset, hvad du laver på nettet. Det er rigeligt til streaming af tv – også i HD-kvalitet, og streamer du ikke eller kan du leve med ringere kvalitet, kan du også hoppe ned på 2-4 Mbit – lavere end det bør man dog ikke gå.
Har du derimod 2 eller flere computere på nettet, bør du allerede overveje, om du kan nøjes med 10 Mbit. En god grundregel er, at du skal have mindst 8 Mbit pr. enhed, der er online og streamer, mens du kan nøjes med det halve for computere, der ikke streamer. Dette gælder ved et normalt internetforbrug, men jo flere computere, der er online, jo større er chancen også for, at en af brugerne har et behov, der gør, at hastigheden bør være højere. Især stort behov for at downloade filer og/eller synkronisere data, kan betyde, at behovet bliver større.
Bemærk at spil via nettet i udgangspunktet ikke kræver ret meget hastighed – streaming af tv er langt mere krævende. Det skyldes, at alt grafikken og lyden ligger på din computer, og spillet derfor mens du spiller kun skal sende mere simple informationer – ved streaming skal reelt hvert eneste lille del af billedet sendes mange gange i sekundet.
Det er en god idé at købe en forbindelse, som alle vil være tilfredse med, ligesom det kan være en god idé at lave aftaler med personer, der har særligt brug for høje hastigheder, så den intensive brug ikke behøver gå ud over alle i husstanden.
Hvis én computer downloader eller uploader, kan den nemlig tage alt hastigheden, hvilket især vil gå udover computer der streamer tv eller musik. De fleste programmer, der downloader så meget kan indstilles til at begrænse, hvor meget hastighed det bruger, ligesom man kan aftale der kun må være større downloads i gang på bestemte tidspunkter.
Hvad skal jeg kunne lave på nettet
Hvad du vil kunne på nettet, har naturligvis stor betydning for, hvilken hastighed du bør søge mod, men det er også meget afgørende for, om du skal overveje mobilt bredbånd.
Der er især fire ting, du bør være opmærksom på, når du overvejer hastigheder: streaming af især tv og til dels musik, spil over nettet, hyppig download/upload af store filer (ca. 100 MB eller større) og videochat.
Laver du ikke nogle af disse aktiviteter, har du normalt ikke brug for særligt hurtigt internet, og kan i udgangspunktet fint klare dig med 2-4 Mbit pr. computer. Samtidig vil dit dataforbrug i udgangspunktet heller ikke være specielt højt, så det kan være værd at overveje om mobilt bredbånd er noget for dig.
Streaming
Til streaming vil det især på tv-delen kræve en fornuftig hastighed, mens musik ikke kræver det store. Streaming er en af de ting der kræver mest, men faktisk kræver det alligevel ikke mere end 8 Mbit at streame tv i HD-kvalitet pr. enhed – vil du op i HD-kvalitet, skal du op på 30 Mbit pr. enhed, men husk at skærmen skal understøtte 4K, ligesom der stadig er relativt lidt indhold i 4K-kvalitet.
Streaming går meget dårligt i spænd med mobilt bredbånd, da det bruger meget data. Efterhånden er der dog så store datapakker, at det kan give mening. En tommelfingerregel er, at du bør gå efter 1 GB data for hver time du streamer tv i “god” kvalitet, og 2 GB i HD-kvalitet – er du ligefrem oppe i 4K-kvalitet, er du helt oppe på omkring 8 GB i timen – og hastigheden har mange steder svært ved at være så høj. For musik streaming er en god grundregel, at du bruger omkring 100 MB for hver time – naturligvis forudsat, at det ikke er en musikvideo. Hvis du kan bør du sætte kvaliteten lidt ned, når du streamer via mobilt bredbånd, medmindre du er sikker på, du har nok data, eller du har høje ønsker om kvaliteten for det, du ser på det give tidspunkt.
Spil over nettet
Spil over nettet kræver hverken ret meget hastighed eller data. Selv 2 Mbit er som regel nok til de fleste spil. Til gengæld kan spiloplevelsen være forfærdelig, hvis eksempelvis en computer står og hente større filer ned fra nettet. Mobilt bredbånd er normalt ikke særligt anvendeligt til spil over nettet. Især ikke i spil, hvor hurtige reaktioner er nødvendige.
Det skyldes at mobilt bredbånd ofte har en meget høj ping værdi, og det betyder i korte træk, at du ikke får data fra serveren lige så hurtigt, som modstanderne. Ping-værdien har i andet end ekstreme tilfælde kun betydning i spil. 4G har og dog fået ping-tiderne ned på et niveau, hvor det faktisk kan give mening at bruge forbindelsen til spil. Man får dog bedre forbindelser til online spil med især fibernet. Også kabel-tv har ofte fine tal til spil, mens det kan være mere svingende for kobberforbindelser, der dog stort set altid også vil klare sig bedre end mobilt bredbånd.
Spil over nettet kræver ikke specielt meget data i sig selv – dog kan der være behov for at hente opdateringer ofte, hvilket derfor kan kræve en del data med jævne mellemrum. Alt i alt bliver spil over nettet og mobilt bredbånd derfor aldrig de bedste venner. Samtidig betyder det også, at mange gamere alligevel vil foretrække en høj hastighed, så selv store opdateringer eller spil kan komme hurtigt ned.
Download af filer
Download af filer bør du naturligvis også være opmærksom på generelt. Uanset om det er softwareopdateringer, hele programmer eller video/billeder, sætter det krav til din hastighed. Har du lidt tålmodighed og en kop kaffe, kan man dog selv med eksempelvis 10 Mbit sagtens hente alle filer – men henter du større programmer, kan du godt opleve, du må lade computeren stå – det er dog sjældent, det vil være ubehageligt langt tid, men på en 10 Mbit forbindelsen kan du godt komme ud for at skulle hente ting, der vil tage 10-15 minutter eller længere – 20 Mbit er dobbelt så hurtigt som 10 Mbit, og 100 Mbit er 10 gange så hurtigt som 10 Mbit.
Du bør være opmærksom på, at alt internet i husstanden oftest vil køre langsomt, mens du henter, hvis ikke du sætter en hastighedsbegrænsning på. I nogle routere kan du i adminsitrationspanelet sætte en begrænsning for, hvor meget hastighed, de enkelte computere hver især maksimalt må have tildelt, og dermed kan du undgå dette problem. Af og til kan du også begrænse hastigheden direkte via din browser, og mange klienter til download eller synkronisering giver også sådanne muligheder. Af og til kan det sted du henter filen fra også være så langsom, at du faktisk ikke kan bruge alt din hastighed.
Uanset din hastighed kan du reelt altid komme ud for, at andres brug bliver lammet – men ved hurtigere hastighed, er generne hurtigere overstået.
Videochat
Hvis du videochatter vil det sætte krav til især din uploadhastighed, som er den hastighed du bruger, når du selv sender ting til nettet. Samtidig downloader du naturligvis typisk en andens billede og lyd, men typisk er uploadhastighed en del lavere, og oftere det, der bliver presset. Som regel behøver man ikke HD-kvalitet på en videochat, og i udgangspunktet er 1-4 Mbit nok til en rigtigt fin kvalitet. Vil man op i HD-kvalitet taler vi dog omkring 8 Mbit i både upload og download samtidig.
I forhold til mobilt bredbånd bruger du naturligvis den samme mængde data fra dit dataforbrug, uanset om du downloader eller uploader.
Videochat bruger også en del data. Man bør derfor begrænse det en smule på en forbindelse via mobilt bredbånd. Oftest bruger det dog ikke lige så meget data som tv-streaming, da billedet ofte vil være af ringere kvalitet. En grundregel vil typisk være omkring en halv GB pr time, men det kan svinge afhængigt af forbindelserne, og taler vi HD-kvalitet kan det altså være helt oppe på 4 GB i timen – så god kvalitet bør dog ikke være nødvendigt, men det er ikke altid du nødvendigvis har muligheden for at skrue ned for kvaliteten.
Hvor ofte er du på nettet
Dette har især betydning for dig, der ikke laver nogle af de krævende ting på nettet, og derfor måske kan overveje mobilt bredbånd. Hvis du kun er på nettet sjældent og i kort tid af gangen, kan du nemlig som regel få en langt billigere forbindelse med mobilt bredbånd.
Hvis du kun er på nettet en gang eller to om ugen, og maksimalt i et par timer af gangen, kan du som regel nøjes med 1 GB data, hvis du ikke laver nogle af de mere krævende aktiviteter.
Er du på nettet stort set dagligt, kan du som regel nøjes med omkring 4-5 GB, mens du med 10 GB data åbner op for muligheden for at streame en enkelt film eller to i løbet af måneden eller lave andre krævende aktiviteter.
Hvis du vælger traditionelt internet uden forbrugsgrænse, har det reelt ingen betydning, hvor ofte du er på nettet.
Generelt anbefaler vi dog, at du går efter 10 GB eller mere, så du er sikker på du altid har lidt luft i dataen til at hente større opdateringer til eksempelvis dit styresystem.
Hvor vigtigt er det for dig, at din forbindelse er stabil
De fleste af os vil gerne have en forbindelse, der er nogenlunde stabil, så vi kan komme på nettet, når vi vil. Mange af os kan dog også godt leve med, at der af og til er problemer.
Groft sagt er mobilt bredbånd lidt mere ustabilt end traditionelt bredbånd. Mobilt bredbånd kan i højere grad påvirkes af eksempelvis, hvor mange der er på nettet via masterne, men også hvordan vejret er. Det betyder, at din hastighed kan være lidt mere varierende. Det er dog sjældent, du helt vil miste forbindelsen, hvis ellers der normalt er god dækning, der hvor du bor.
Fibernet bør være det mest stabile net. Ikke desto mindre kan der være store forskelle på kvaliteten hos de enkelte udbydere, men også indbyrdes hos eks. Altibox og Waoo!, da de begge består af flere forskellige elselskaber, der i nogen grad arbejder individuelt.
Bredbånd via kabel-tv er normalt også en stabil forbindelse, der dog kan være påvirket negativt i de perioder, hvor mange er på nettet. Generelt er det dog i udgangspunktet en fin forbindelse, men også her kan der være store lokale forskelle. I høj grad styres forbindelserne nemlig lokalt i antenneforeninger. Stofa og YouSee tilbyder internet via kabel-tv – YouSee dog ofte uden samarbejde med antenneforening.
Resten af udbyderne af traditionelt internet bruger i udgangspunktet kobber til forbindelsen. Faktisk kan hastigheden blive mere ustabil, hvis hastigheden bliver presset meget højt op, men generelt får man oftest en fin og stabil linje, men til gengæld er der stor forskel lokalt på, hvilke hastigheder, man kan få.
Priser på internet
I nedenstående tabel finder du udvalgte priser på internet, men du kan også sammenligne priser med bestemte hastigheder via vores udvidede prissammenligning af bredbånd og mobilt bredbånd.
Udbyder | Hastighed | Binding | Pris 6 mdr. | Pris pr. mdr. | Gå til udbyder |
---|---|---|---|---|---|
DanskNet Mere info | 100/30 Mbit (minimum: 10 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. | 1892 kr. | 249 kr. | Se tilbud (min. pris: 1892 kr.) |
Kviknet Mere info | 100/35 Mbit (minimum: 5 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. | 2193 kr. | 249 kr. | Se tilbud (min. pris: 2193 kr.) |
Hiper Mere info | 100/25 Mbit (minimum: 10 / 0.5 Mbit) |
6 mdr. | 1692 kr. | 249 kr. | Se tilbud (min. pris: 1692 kr.) |
YouSee Mere info | 150/30 Mbit (minimum: 100 / 20 Mbit) |
6 mdr. | 2492 kr. | 349 kr. | Se tilbud (min. pris: 2492 kr.) |