Telenor fortsætter udbygning af mobildækningen

Telenor og Telia har inden årets udgang slået deres netværk helt sammen, og samtidig øger man kapaciteten på 4G betragteligt.

Det oplyser Telenor i en pressemeddelelse.

I forvejen deler Telenor og Telia 3G og 4G master i hele landet, og man har i 2014 været i gang med også at sammenlægge 2G-nettet, der primært er interessant til telefonsamtaler og SMS/MMS. Den sammenlægning er altså færdig i løbet af december, hvorefter de to udbydere har helt identisk dækning.

Samtidig har man frem til januar fokus på udvidelse af kapaciteten.

Udvidelsen betyder, at kapaciteten på 4G-masterne bliver fordoblet, og er de bedre rustet til den stigende brug af data, uden det går ud over hastigheden. Det vil med andre ord især komme folk til gode i i byer og andre områder, hvor der kan være spidsbelastningsproblemer.

Hård kamp om netværkene

Vi ser, at både privat- og erhvervskunder begynder at skifte til os på grund af vores netværk. Vi vil fortsætte investeringerne for at fastholde positionen som Danmarks stærkeste netværk. Kim Krogh Andersen, netværksdirektør for Telenor.

Teleselskaberne har stadigt større fokus på netværksoplevelsen, og i starten af året viste Teknologisk Institut i en analyse for Telenor, at Telenors netværk stod stærkest. Siden har de øvrige udbydere dog heller ikke lagt på den lade side, og blandt andet har TDC haft gang i markante netværksopgraderinger, der måske ville kunne skabe et nyt billede, men hos Telenor ser man stadig Telenors netværk som det bedste.

– Vi har på 18 måneder taget et kvantespring i både dækning, datahastigheder og samtalekvalitet, og vi ser, at både privat- og erhvervskunder begynder at skifte til os på grund af vores netværk. Vi vil fortsætte investeringerne for at fastholde positionen som Danmarks stærkeste netværk, siger Telenors netværksdirektør Kim Krogh Andersen i en pressemeddelelse.

Blandt andet oplyser man, at man har planer om at sætte 400 nye 4G-sendere op i eksisterende master, der hidtil ikke har haft 4G, og samtidig vil man sætte 20 helt nye master op med både 2G, 3G og 4G. Opgraderingen skulle give 4G-adgang til 90 procent af danskerne, hvis de bruger Telenors netværk. Samtidig forventer Telenor at begynde med at sætte LTE advanced master op i løbet 2015 – hvilket er en nyere 4G-teknologi, og som nogle kalder ”rigtigt” 4G, idet der i sin tid var diskussion om, hvorvidt LTE reelt er en 4G-teknologi – det udbyderne i dag tilbyder som 4G, er dog det almindelige LTE.

Mere viden

Læs pressemeddelelsen fra Telenor

Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning