Regeringen præsenterer bredbåndsudspil
Regeringen præsenterer i dag 22 initiativer, som de mener giver Danmark en infrastruktur i verdensklasse. Formålet med udspillet er at forbedre rammerne for bredbånd og mobildækning i Danmark.
Fokus er især rettet mod at give bedre bredbåndsdækning i udkantsdanarmk.
– Regeringen er optaget af, at alle områder i Danmark får bedre mobildækning og bedre bredbåndsforbindelse. Med udspillet gør vi derfor også en forskel i de tyndt befolkede områder, hvor dækningen i dag er dårligst. Samtidig forpligtiger vi os på, at alle – uanset hvor de bor – får adgang til hurtigt bredbånd inden 2020, siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen i en pressemeddelelse.
Et af fokuspunkterne er, at kommunerne fremover kan stille dækningskrav, når de køber ind til deres institutioner. Det kan eksempelvis handle om, at man i forbindelse med udbud af indkøb af bredbånd til medarbejdere, folkeskoler og plejehjem stiller krav til bredbåndsdækning i lokalområder, hvor dækningen er dårlig.
Udover dette er det mest interessante i udkastene ønsket om at forbedre vilkårene for at sætte mobilmaster op, målet om 30 Mbit i uploadhastighed til alle danskere i 2020, ligesom der er ekstra fokus på bredbånd i udkantsdanmark, hvor særligt bornholmere kan se frem til forbedringer.
Dækning til mobilt bredbånd
En del af fokus i planen er også dækningen til mobilt bredbånd, hvor man blandt andet tager fat på kritikken af høje lejepriser på master på kommunale grunde. Blandt andet foreslår man branchen at oprette et privat klagenævn til tvister om lejestigninger, ligesom Erhvervs og Vækstministeriet vil lave en vejledning til det offentlige omkring lejevilkår, samtidig med man vil følge udviklingen med henblik på at overveje, om der skal lovgives på området.
Ifølge regeringen er en væsentlig del af problemet, at løbetiden på kontrakterne er 10 år – herefter kan udlejeren kræve en markant højere løn, og da det har væsentlige udgifter at flytte masterne, har udbyderne reelt ikke noget valg.
Samtidig ønsker man også, at kommunerne kan stille grunde til rådighed til master uden beregning i områder, hvor dækningen er meget ringe. Det skal være med til at gøre det mere hensigtsmæssigt for udbyderne at sætte master op i områder, der er kommercielt uinteressante for internetudbyderne.
Samtidig vil man forenkle planloven, så det bliver lettere at opsætte master på siloer, høje skorstene og nye antenner på allerede eksisterende master. Det skal være med til at forkorte ansøgningsprocesserne – et andet punkt, der tidligere har været stærkt kritiseret fra udbyderne.
Blandt fokuspunkterne er også, at man ved kommende frekvensauktioner til mobilt bredbånd vil stille krav om minimumhastigheder. Det kan dog ikke betegnes som et decideret nyt initiativ, da det også var tilfældet ved den seneste auktion, hvor der er krav om at 207 udvalgte postnumre skulle have dækning på 10 Mbit/s senest i 2015.
Også fokus på teleudbyderne
Regeringen stiller også flere forslag til, hvordan de mener internetudbyderne aktivt kan give forbrugeren bedre muligheder. Blandt andet foreslår man, at udbyderne begynder mere aktivt at sælge bokse, som kan sættes op i husstande eller egentlige kontormiljøer, og dermed være med til at skabe bedre dækning i en enkelt husstand/kontormiljø, hvor der hidtil har været ringe dækning. Blandt andet henviser man til Storbritanien, hvor eksempelvis en Femtocelle til private husstande kan købes for 500 kroner.
Regeringen ønsker også at undgå situationen, der opstod for et års tid siden, da Skyline gik konkurs, og mange pludselig reelt stod uden internet fra den ene dag til den anden. Derfor ønsker man, at Teleloven bliver ændret, så der bliver mulighed for 30 dages nøddrift, så borgere og virksomheder ikke risikerer at stå uden internet fra den ene dag til den anden, hvis udbyderen går konkurs.
Regeringen ønsker også, at der skal blive bedre adgang til information om kvaliteten af antennen i mobilttelefoner. Det vil man forsøge at gøre med opbakning fra EU, og man ønsker at arbejde for en decideret fælles EU-mærkning på området.
Fokus på yderområder – særligt Bornholm
I det hele taget er der høj fokus på hastighederne i yderområderne. Blandt andet ønsker man, at den årlige kortlægning af bredbånd i Danmark fremover dykker mere ned lokalt, og giver bedre muligheder for at få indblik i hastighederne i konkrete områder.
Bornholm har i forslaget fået en særlig plads, idet regeringen ønsker at afsætte 30 millioner kroner årligt til Bornholm i 2014 og 2015, hvor der skal være fokus på højhastighedsbredbånd, idet der her er markante problemer med hastigheden.
Regeringen fremsætter også et mål om, at alle danskere skal have 30 Mbit i uploadhastighed i 2020. I dag er det 39 procent af alle danske husstande, der har dette. I forvejen har man mål om 100 Mbit i downloadhastighed samme år. Og alt i alt mener regeringen, at det er et godt udspil for bredbåndsmarkedet.
– Med udspillet forbedrer vi rammevilkårene for etableringen af bredbåndsforbindelser og mobiltelefoni i hele Danmark. En god digital infrastruktur er vigtig, fordi det skaber øget velfærd for borgerne og bedre vækstmuligheder for virksomhederne, siger Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen.
