Vi er blandt finalisterne til NSA-award
Som vi tidligere har nævnt er vi blevet nomineret til NSA-award som Best Student Startup.
De seneste uger har man kunnet stemme via Facebook og Twitter, og det er der heldigvis mange, der har gjort. Faktisk har vi fået så mange stemmer, at vi nu er blandt finalisterne til prisen, der bliver uddelt på fredag.
Det har været fantastisk med den gode opbakning, og vi håber naturligvis, at også dommerne synes, at vi fortjener prisen blandt de fem tilbageværende virksomheder. Uanset hvad er det dog et dejligt rygklap, at så mange brugere og folk fra vores netværk har ment, at Bredbåndsmatch.dk er en hjemmeside og virksomhed, der fortjener prisen.
Vi har i perioden fået mange gode råd og lærerige erfaringer, som vi kan bruge i det fortsatte arbejde, og vi vil naturligvis fortsat arbejde mod løbende at gøre siden endnu bedre, så det bliver lettest muligt for alle at finde den rigtige internetforbindelse.
Har du gode råd til, hvordan vi kan forbedre siden endnu mere, hører vi naturligvis gerne fra dig.
//Laust