Bredbåndsmatch lancerer videoguides
Vi arbejder løbende på at forbedre siden, og den seneste uge har vi blandt andet fået vores første videoguide. Det er en guide, hvor vi forsøger at hjælpe forbrugere med at købe internet, hvis de har svært ved at gennemskue, hvad internettet er for en størrelse og hvad eksempelvis ”hastighed” er, når man taler internet.
Vi håber, vi med videoguides vil ramme endnu bredere, for det er meget forskelligt, hvordan vi hver især bedst forstår formidling. Vi har da også allerede flere videoer på vej, og vi vil blandt andet lave videoer, der beskriver, hvordan du analyserer på de enkelte udbyderes dækningskort, ligesom vi har en videoguide til at lave hastighedstest på vej.
Har du gode idéer til videoguides, som vi kunne lave, så hører vi meget gerne fra dig – og vi hører naturligvis også stadig gerne om gode idéer til artikler og emner, som du gerne vil høre mere om.
Den seneste uge, har vi også skrevet artikler målrettet bestemte hastigheder og forbrugsgrænser.
På siderne forklarer vi, hvem de forskellige hastigheder og forbrugsgrænser passer til, ligesom der er tabeller med netop den hastighed eller forbrugsgrænse, man læser om. Vi håber de nye sider gør det endnu lettere at gennemskue abonnementer og priser for vores besøgende.
Vi håber, der bliver taget godt imod de to nye tiltag.
//Laust